AGF afviser rygter

Gift Links har ikke hjemve eller svært ved at falde til i Danmark. De historier, der har kørt i sydafrikanske medier, skyder sportschef Peter Christiansen ned

Hvem er de varmeste transfernavne i Superligaen? Sportschef Allan lsen analyserer fem af dem, der kan få en spændene januar måned. Producer/Video: Lasse Brøndal/Discovery Networks Danmark

Peter Christiansen ved godt, hvad han skal svare, da tipsbladet.dk nævner Gift Links og den historie om kantspilleren, som året begyndte med. Links var ikke tilfreds med tilværelsen i Danmark, skrev medietFARPost, og det kunne udløse et tidligt comeback til Sydafrika.

AGF's sportschef piller hurtigt den udlægning fra hinanden: Han giver ikke meget for det medie, der har bragt historien, eller for historien i sig selv.

-Det der kan vi skyde fuldstændig ned. Det er født på et sydafrikansk Twitter-medie, som vel ikke engang har en redaktion, men der er en, der sidder og spekulerer i det selv. Det er egentlig lidt ærgerligt, at spilleren skal have skudt i skoene, at det er scenariet. Det er det ikke, siger Peter Christiansen.

-Der har været et sydafrikansk sports-Twitter-medie, der har spekuleret i, om Cape Town kunne have brug for en spiller som Gift Links, og om det måske var en mulighed, hvis han ikke spillede mere i AGF, end han havde gjort hidtil. I kan spørge spilleren, og I kan spørge os, det gør I nu, men det er ingenting i det. Der er ingenting, der er ændret i den plan, der er. Han har det godt her, han er glad for at være her.

Det er til gengæld rigtigt nok, at Gift Links ikke har spillet meget siden sit skifte til AGF i sommerens transfervindue. Blot tre Superliga- og to pokalkampe er det blevet til, men sådan er det, når holdet spiller godt, påpeger sportschefen. Andre sommerindkøb som Alex Gersbach, Kevin Diks og Nicklas Helenius har heller ikke spillet meget.

Og så er Links oppe mod hård konkurrence på kanten i AGF.

-Umiddelbart er hans største konkurrent Mustapha Bundu. Så jeg ved ikke, om folk tror, vi skulle have prioriteret en ny spillers spilletid kontra at have bragt Mustapha Bundu og de præstationer, han har bragt. Det ville være vanvid som fodboldmand, hvis man begynder på den slags, siger Peter Christiansen.

-Han havde en lille skade og lidt sygdom i løbet af efteråret, men han har været her i tre måneder. Han kan godt lide at være i Århus og i AGF, men han er også bevidst om, at den konkurrence, han er oppe imod, lige nu er Bundu, Jon Dagur Thorsteinsson, Jakob Ankersen, og så er det nogle af vores egne unge.

Hovedpersonen skyder også selv historien ned. Til Århus Stiftstidende siger han:

-Jeg var selv meget overrasket, da jeg kom tilbage fra ferien, for folk i klubben begyndte at spørge mig om, hvad det nu var for noget. Det er ret irriterende at skulle forholde sig til noget, der ikke har hold i virkeligheden, og jeg kan bare gentage, at jeg trives fint i klubben og i Danmark.

Gift Links og resten af AGF-truppen mødte mandag på arbejde efter jule- og nytårsferien. Deres første opgave i det nye år er træningskampen mod Viborg FF fredag den 17. januar.

Se også: Brøndby-darling på vej til ny klub
Nattens semifinale handler om meget mere end bare en finale for Caroline Wozniacki. Foto: Ritzau Scanpix Tennis - 10. jan. 2020 - kl. 14:04 I nat kan hun krydse magisk grænse
Dansk fodbold - 10. jan. 2020 - kl. 15:26 Længere fængsel: Han er sigtet for flugtforsøg

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere