AGF blæser til angreb: Var helt ude i tovene

David Nielsen tager til Odense for at score og vinde kampen mod OB, da defensiven ikke er stærk nok til at holde fynboerne stangen

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AARHUS (Ekstra Bladet): AGF er et mandskab, der er svært at blive klog på dette forår.

Inden sidste mandags kamp mod Silkeborg var David Nielsens aftryk den defensiv, som man kendte fra tiden i Lyngby. I blot tre af 12 kampe i 2018 blev der scoret tre eller flere mål, når AGF indtog Superliga-scenen, men både i Silkeborg og mod OB har David Nielsen blæst til angreb, og det vil han fortsætte med, så længe AGF med i kampen om en billet til Europa League.

- Vi så i dag (søndag, red.), at vi ikke kan forsvare et resultat hjem mod OB. Derfor kommer vi til at angribe kampen på samme måde i Odense som vi gjorde i anden halvleg i dag. Nu kan jeg forestille mig, at nogle folk vil sige, OB fik et fint udgangspunkt med to udebanemål. De udebanemål kommer jo kun i spil, hvis vi taber i Odense…

- Jeg vil langt hellere vinde en kamp 3-2 end at spille 0-0, lød det fra David Nielsen, der altså var meget tilfreds med sejren i første akt mod fynboerne, der ellers dominerede i flere omgange.

- Vi lykkedes ikke særlig godt med vores spil, så jeg er glad for, vi fandt en måde at vinde på, selv om vi var helt ude i tovene rent defensivt i første halvleg. Den selvtillid, vi tankede med fem mål i Silkeborg, gav os troen på, at vi kunne vende kampen i offensiven mod OB. Det gjorde vi, og vi tager til Fyn med en tro på, at vi i hvert fald også kan score to udebanemål, sagde David Nielsen, der var med til at vinde kampen fra bænken, da han rykkede Jens Stage ind centralt og skubbede Tobias Sana ud på kanten.

AGF vandt hjemme i et målrigt opgør. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
AGF vandt hjemme i et målrigt opgør. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

På den måde fik AGF lukket ned for den fynske dominans på midten, som truede med at knockoute aarhusianerne fra kampen om en Europa-billet.

AGF’s Jakob Ankersen indrømmede da også, at AGF balancerede på afgrundens rand flere gange i første halvleg og blev reddet af David Nielsens skaktræk i middagspausen.

- Vi lignede en flok U19-spillere, der rendte rundt og jagtede OB forgæves. Vi blev ganske simpelt overmatchet på samtlige positioner, men vi holdt liv i kampen med scoringen til 1-1. 

- Det var godt set af David, han rykkede rundt på midten til anden halvleg, og det gav os plads og overskud til at sikre et fint resultat, lød det fra Jakob Ankersen, der med et glimt i øjet var en kende træt af ikke at blive krediteret som matchvinder, da Martin Pusic rettede 3-2 scoringen af med hoften.

- Jeg må lave en Harry Kane og gå til højeste instans. Ej, jeg tager gerne en assist, så længe det gav sejren. Nu skal vi ikke til Odense og jagte noget. Vi spiller for at vinde, men det er en god følelse ikke at skulle forcere noget ved stillingen 1-1 med fem minutter igen, sagde Jakob Ankersen.

OB skal score på hjemmebane, hvis de vil holde liv i håbet om en Europa League-plads. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
OB skal score på hjemmebane, hvis de vil holde liv i håbet om en Europa League-plads. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det drabelige Europa-opgør mellem OB og AGF afgøres søndag klokken 18.00.

Den samlede vinder skal møde sejrherren af Hobro-SønderjyskE om retten til en knald-eller-fald kamp om en Europa League-billet ude mod enten FC København eller FC Nordsjælland.

SE ALLE MÅL FRA KAMPEN I KLIPPET ØVERST

Se også: Ærlig eller respektløs: Delaney usikker på fremtid

Se også: Efter 20 kampe uden sejr: Formand med opsigtsvækkende melding

Kamil Wilczek har rykket sig helt enormt i dette forår og er lige nu en stor helt på Vestegnen. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Wilczeks vilde forvandling: Træningskamp ændrede alt

Sport og Spil Brøndby giver ikke op: Klar til skæbnemøde med Pukki

Michael Gravgaard fortæller om tiden som kræftpatient. Foto: Mikkel Berg Pedersen Sport og Spil Eks-landsholdsspiller kræftfri: Jeg blev bange for at dø

1 af 13 AGF vandt hjemme i et målrigt opgør. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
2 af 13 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
3 af 13 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
4 af 13 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
5 af 13 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
6 af 13 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
7 af 13 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
8 af 13 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
9 af 13 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
10 af 13 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
11 af 13 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
12 af 13 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
13 af 13 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere