AGF-boss om sært stunt: - Dybt uprofessionelt og latterligt

Zulte Waregem har snøren ude efter Jens Stage, men AGF ønsker ikke at sælge. Den aarhusianske klub er irriteret over, at den belgiske klub mødte op uden en aftale

Jens Stage skærmer bolden for Randers' Erik Marxen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jens Stage skærmer bolden for Randers' Erik Marxen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lige nu er den danske midtbanespiller Jens Stage til U21-EM, så det er her, han bruger alle sine ressourcer. Men der har ellers været grund til spekulationer i løbet af sommeren for Stage, der er blevet rygtet væk fra Aarhus.

U21-landsholdsspilleren er et meget varmt emne i belgiske Zulte Waregem.

Klubben har tidligere haft stor succes med at rekruttere danskere i form af Lukas Lerager og Henrik Dalsgaard, men et Stage-skifte er ikke tæt på, og i det hele taget er AGF irriteret over den måde, den belgiske klub har ageret på.

For klubben var i Danmark og ønskede et møde med AGF omkring et muligt køb af Jens Stage, men det var AGF ikke interesseret i, fordi klubben ifølge sportschef, Peter 'PC' Christiansen, tilbød 'småpenge' for Jens Stage.

AGF havde allerede sagt, at det ikke var muligt at holde møde, men Zulte Waregem mødte op alligevel.

- De var her og ledte efter folk, men de havde fået at vide i god tid, at vi ikke havde mulighed for at være her. Det er dybt uprofessionelt og latterligt, at de vælger at tage herop, når de i god tid har fået at vide, at vi ikke er til rådighed, siger Peter Christiansen til Jyllands-Posten.

Jens Stage, 22 år, har fortsat fire år igen af sin aftale med AGF. Han står indtil videre noteret for 52 Superliga-kampe og ni mål.

Midtbanespilleren kom i 2016 fra Brabrand.

Peter Christiansen er ikke imponeret over den belgiske klub. Arkivfoto: Ernst van Norde
Peter Christiansen er ikke imponeret over den belgiske klub. Arkivfoto: Ernst van Norde

Se også: Dansk landsholdsstjerne ramt af lykke: Skal være far


Se også: Forsvarende mester uddeler tæsk fra start

Superligaklubberne får travlt på transfermarkedet. Sport og Spil STORT overblik: Sådan handler DIN Superligaklub

28 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere