AGF-boss raser over Silkeborg

Jacob Nielsen går skarpt i rette med årsagerne til Daniel Pedersen-overgang er kollapset

Hør AGF-direktør Jacob Nielsen udtale sig om Daniel A. Pedersen-balladen

AGF må konstatere, at ambitionerne om at hente Daniel A. Pedersen et halvt år før tid har lidt et knæk.

Silkeborg-direktør Kent Madsen har affærdiget De Hvides bud, fordi aarhusianerne efter hans opfattelse kom så sent med sit bud, at Superligaens brundprop ikke følte sig i stand til at finde en kvalificeret afløser.

Den version af forløbet får AGF-direktør Jacob Nielsen op af stolen.

- Den udlægning kan jeg simpelthen ikke lade stå uimodsagt hen, skummer Jacob Nielsen som ikke er imponeret over sin modpart i forhandlingerne.

- Det er jo lidt svært at forhandle, når Silkeborg skruer op for sine krav i processen. Den detalje tror jeg Kent Madsen har glemt i sin version af sagen, syder Jacob Nielsen.

AGF var parat til at betale 300.000 kr. for at overtage Daniel A. Pedersen øjeblikkeligt, men den mulighed virker nu totalt død.

Det betyder samtidig, at Sønderjyske og Hobro må skyde en hvid pind efter deres ønsker om at leje den tidligere U21-landsholdsspiller Kasper Povlsen i AGF.

Følg med i Ekstra Bladets store livedækning af transfervinduets lukning HER

 Hør Silkeborg-direktør Kent Madsen komme med sin version af Daniel A. Pedersen-balladen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere