Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

AGF byder 800.000 på Duncan - FCM afviser

De Hvide er enige med landsholdsspilleren om en aftale frem til sommer 2019

Morten 'Duncan' Rasmussen scorede det vigtige mål mod Southampton, der sendte ulvene i Europa League (Polfoto/Phillip Davali)
Morten 'Duncan' Rasmussen scorede det vigtige mål mod Southampton, der sendte ulvene i Europa League (Polfoto/Phillip Davali)

Morten 'Duncan' Rasmussens hjemvenden til AGF har lidt et tilbageslag.

Ekstra Bladet erfarer fra kilder i både AGF og FC Midtjylland, at et tilbud på 800.000 kroner for en øjeblikkelig overgang er blevet afvist.

- Det ønsker jeg ikke at kommentere, fastslår sportsdirektør Jens T. Andersson fra AGF, mens samme toner lyder fra FC Midtjylland.

Jens Jønsson har fat i trøjen på Daniel Agger, mens Stephan Petersen ser til. Alle tre spillere har kontraktudløb til sommer. (Foto: Tycho Gregers) Plus Kontrakt-kaos: Så mange kan forlade din Superliga-klub gratis

En alvorlig bét for AGF, der har udset Morten 'Duncan' Rasmussen til at løse klubbens udfordringer med at score mål.

Aarhusianerne har islandske Vidar Örn Kjartansson ventende i kulissen såfremt forhandlingerne om Duncan skulle bryde endegyldigt sammen.

Se også: AGF slog mestrene - var det utilfreds stjernes sidste triumf?

Men forhandlingerne omkring Duncan er på ingen måde døde. Det virker mest af alt som et midlertidigt tilbageslag.

AGF har lagt en yderst lukrativ aftale på bordet foran landsholdsspilleren, der har kontraktudløb til sommer - en aftale der løber frem til sommeren 2019 og vil gøre 'Duncan' til den højst lønnede spillere i AGF-truppen.

FC Midtjylland er også interesseret i at holde på sin topscorer, men som sagen bliver beskrevet er mestrene ikke parat til at lave en lige så langstrakt aftale - lige som lønnen heller ikke matcher hvad AGF vil betale.

Se også: En uge før lukketid: 11 Superliga-profiler kan skifte klub

Derfor peger pilen mod et øjeblikkeligt skifte, hvis AGF er villig til at hæve deres bud en anelse. FC Midtjylland har masser af alternativer i front som Martin Pusic, Paul Onuachu, Vaclav Kadlec, Marcos Ureña og unge Mads Døhr Thychosen.

Onsdag mødes AGF og FC Midtjylland i en testkamp i Ikast. Det ligner en oplagt dag, hvor tingene kommer i skred omkring klubskiftet.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen