AGF-ekspert: Guld-Glen ville passe bedre ind i AGF end Wieghorst

Århus Stiftstidendes chefredaktør, vurderer, at Glen Riddersholm ville passe bedre sammen med AGF-direktør, Jacob Nielsen, end Morten Wieghorst gør. Han understreger dog, at der ikke er fare for, at Wieghorst mister jobbet foreløbigt

Glen Riddersholm ville passe godt ind i klubben og omgivelserne i AGF, mener Jan Schouby, der er chefredaktør hos Århus Stiftstidende. (Foto: Polfoto)
Glen Riddersholm ville passe godt ind i klubben og omgivelserne i AGF, mener Jan Schouby, der er chefredaktør hos Århus Stiftstidende. (Foto: Polfoto)

Ekstra Bladet kunne mandag afsløre, at Jacob Nielsen, der er direktør i AGF, har haft flere hemmelige samtaler med Glen Riddersholm, både før og efter han forlod trænerjobbet i FC Midtjylland.

Det sætter gang i spekulationerne om, om Glen Riddersholm kan være en mulig afløser til trænerjobbet i AGF, der ikke ligefrem ridder på en bølge af succes i øjeblikket. Med 7 kampe uden en sejr på banen, er oprykkerne kommet ned på jorden efter deres ellers gode start på sæsonen, men ifølge Jan Schouby, der er chefredaktør på Aarhus Stiftstidende, er der ingen grund til at tale om en snarlig fyring af Morten Wieghorst.

- Han er jo en del af hele 'Det nye AGF', som klubben har lagt så meget fokus på, så det ville slet ikke give nogen mening at fyre ham nu. De er selvfølgelig godt klar over alvoren i den krise, de er i lige nu, men jeg synes bare, der er langt fra at være i problemer til at man fyrer træneren, siger han.

Glen Riddersholm har haft samtaler med AGF-direktør Jacob Nielsen (Foto: Anders Brohus) AGF - 28. sep. 2015 - kl. 07:15 Afsløring: Guld-Glen førte hemmelige samtaler med AGF

Jan Schouby hørte også rygter om møderne mellem Glen Riddersholm og Jacob Nielsen hen over sommeren, men han ser det som en geni-streg af AGF-direktøren, i tilfælde af, at Morten Wieghorst skulle forlade klubben.

- Det er jo ikke en hemmelighed, at Morten Wieghorst har været nævnt som kandidat til landstrænerjobbet, så hvis han nu skulle ske at smutte, så er det fantastisk godt arbejde af Jacob Nielsen, at han sondere terrænet i god tid. Når der går en guld-træner som Glen rundt og er ledig på markedet, så er det nærmest hans pligt at lægge en føler ud, siger han.

Glenn passer ind i Århus
Skulle det ske, at Glen Riddersholm overtager jobbet som træner fra Morten Wieghorst, så er Jan Schouby meget positiv overfor Glens muligheder i AGF.

Efter en god start er AGF røget ind i en skidt stime og presset stiger på træner Morten Wieghorst. Foto: Anders Brohus Allan Olsen - 28. sep. 2015 - kl. 14:46 Riddersholm-snak er giftig for AGF

Det er nemlig alment kendt i Århus, at forholdet mellem Jacob Nielsen og Morten Wieghorst ikke er det bedste, og her vil Glen Riddersholm ifølge Jacob Schouby passe bedre ind.

- Glen er jo en helt anderledes type end Morten Wieghorst, og på den konto tror jeg faktisk, at han vil passe meget bedre sammen med Jacob Nielsen. Jacob er jo en meget ligefrem og kontant type, og det er Glen også, siger han.

Som træner i AGF følger det meget opmærksomhed med, når 'Byens hold' spiller. Det kan være endnu en faktum, der gør Glen Riddersholm til en god mand i Århus.

- Han kan jo godt lide opmærksomheden fra medierne. Han nyder at være i rampelyset, og der er ikke nogen tvivl om, at kommer han til Århus, så vil han komme i rampelyset i sådan en grad, som han ikke engang har været i Midtjylland, da de vand DM. Så på den konto tror jeg faktisk ,at Glen passer rigtig fint ind, siger Jan Schouby.

Morten Wieghorst holder udelukkende fokus på at hente point til et kriseramt AGF-mandskab (Foto: Gregers Thycho) AGF - 28. sep. 2015 - kl. 16:36 Efter Ekstra Bladets afsløring: Wieghorst er helt rolig

7 kommentarer
Vis kommentarer