AGF-fan styrter ned fra tribune

Jubel blev til chok for Casper Højer Nielsen, da fan endte i fem meters-fald fra lægterne

En AGF-fan faldt ned fra tribunen under kampen. Bliv klogere på episoden her. Video: Discovery Networks Danmark.

ESBJERG (Ekstra Bladet): Jublen blev afløst af et kæmpe chok.

I hvert fald for AGF's Casper Højer Nielsen, der var øjenvidne til, at en af de medrejsende fans styrtede fem meter ned og ramte et jernstativ.

Trods chokket viste Casper Højer Nielsen handlingskraft og forcerede banden for at hjælpe den tilskadekomne tilskuer.

Episoden endte  hedlgvis relativt heldigt.

Den cirka 20-årige AGF-fan blev efterfølgende kørt til traumecentret på Esbjerg Sygehus, men han var  bevidsthed, og senere søndag er det bekræftet, at han er sluppet uden alvorlige skader.

Inden ambulancen nåede frem nåede AGF's direktør Jacob Nielsen at få arrangeret, at den tilskadekomne kunne få overrakt matchvinder Mustafa Aminis trøje.

- Heldigvis ramte han ikke med baghovedet, lød det fra Jacob Nielsen.

- Både sikkerhedsfolk fra Esbjerg og AGF har taget hånd om det grimme uheld.

Tilskueren befandt sig i 1. sals højde i det sving, som udgør udebaneafsnittet, og det var netop i den ende, at Mustafa Amini langt inde i overtiden hamrede bolden ind fra distancen til 2-1.

Naturligvis blev sejrsmålet  fejret med tilhængerne, og så var der altså den ene tilskuer, som i jublen mistede balancen og styrtede fem meter ned og ramte gitteret, som omkranser banen i Esbjerg.

Det kunne nemt være endt meget værre.

Sydjyllands Politi bekræfter episoden overfor Ekstra Bladet.

- Vi har været henne og kigge til ham. Han kunne tale og fortælle, at det var ham selv, der var faldet. Men vi kigger stadig billederne fra stadion igennem for at se, om der er mere i det, siger Søren Strægaard, vagtchef i Syd- og Sønderjyllands Politi og fortsætter.

- Jeg kan ikke sige så meget om mandens tilstand endnu, men vi snakker med ham, og en ambulance måtte tilkaldes.

AGF har også italesat den voldsomme episode og ønsker den faldne fan god bedring i et tweet.

Heldigvis er den uheldige fans sluppet billigt.

Meldingen fra lægerne er ifølge Ritzau, at den pågældende fan umiddelbart er okay, og at han er sluppet utroligt billigt, skriver AGF's fankoordinator på sin egen separate Twitter-profil.

Se også: Målscorer blev hevet ud

Se også: Sender OB på nedtur

Se også: Fischer forklarer vild jubel: - Kommer aldrig til at glemme det

Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere