AGF fik sæsonens første sejr da nyindkøb strålede

AGFs svenske stjerne Tobias Sana viste for alvor sine individuelle kvaliteter, da AGF tog tre point mod Hobro

AARHUS (Ekstra Bladet): Så kan man igen drømme store drømme i Aarhus, for AGF er på tavlen i Superligaen med fredagens 2-0 sejr over Hobro.

Det har eller været en rigtig ‘træls’ uge for mange fodboldfans i Aarhus, efter byens hold mod alle forventninger tabte sæsonpremieren hjemme mod AC Horsens. En rædselsfuld indledning på kampen kostede to indkasserede mål og to udskiftninger allerede efter en halv time i premieren.

Fredag aften mod Hobro havde Glen Riddersholms mandskab forstået budskabet og lært lektien.

Særligt aarhusianernes svenske garde var klar fra første fløjt mod oprykkerne, og knap to minutter var gået i Aarhus, før Niklas Backman i halvt-liggende stil havde ekspederet en løs bold forbi Jesper Rask på et hjørnespark. 

Eller det troede de fleste på stadion i hvert fald, men Morten ‘Duncan’ Rasmussen blev siden krediteret for målet, da Backmans afslutning angiveligt snittede Duncans støtteben på vej over stregen.

Det lignede en Backman-scoring, men Morten Duncan Rasmussen blev siden krediteret 1-0-målet (Foto: Ernst van Norde)
Det lignede en Backman-scoring, men Morten Duncan Rasmussen blev siden krediteret 1-0-målet (Foto: Ernst van Norde)

Tilskuerne på Aarhus Stadion var dog bedøvende ligeglade med, hvem der scorede målet, for det hele eksploderede i ren glæde og lettelse. Det er ikke til at tage fejl af, forventningerne er igen i år skruet helt op i Smilets By, og så går det ikke at smide point hjemme mod Hobro.

Værterne fortsatte da også trykket for at udbygge føringen, og endnu en svensker var altså i hopla for AGF. Tobias Sana sprudlede oppe foran i en mere eller mindre fri rolle, og den tidligere Ajax- og Malmö-spiller tryllede sig flere gange igennem både på højre og venstre kant.

Sana var giftig både i afslutterens og oplæggerens rolle, og farligst blev det efter en lille halv time, da svenskeren brød igennem i venstre side. Den aarhusianske nummer 11 forsøgte forgæves et indlæg til ‘Duncan’, og i anden omgang skovlede Sana selv bolden på stolpen, således Jesper Rask slap med skrækken.

Hjemmeholdet styrede første halvleg, og Hobro var forholdsvis sjældne gæster hos Aleksandar Jovanovic og co. Himmerlændingene kom dog længere frem på banen som minutterne skred frem, men Quincy Antipas og Pål Kirkevold havde svært ved at finde hinanden, ligesom støtten fra midtbanen kunne have været bedre.

Gæsterne lugtede blod i anden halvleg, og Thomasbergs tropper viste, at man altså har noget at skyde med denne sæson. Vito Mistrati fik mere plads til at støbe kuglerne mod særligt Antipas og siden indskiftede Edgar Babayan, mens garderhøje Justesen og Minor konstant truede på dødbolde.

Hos AGF var det stort set kun Tobias Sana, der fortsatte med at true - dog noget mindre hidsigt end i første akt.

Det blev dog Mustapha Bundu, som slog sejren fast få minutter før tid, da det indskiftede stjerneskud smukt krøllede bolden uden om Jesper Rask fra distancen.

Hobro var tæt på at pynte på resultatet, da Nicholas Gotfredsen ramte overliggeren i overtiden, men AGF vandt fortjent og kan både glæde sig over både de tre point, og at man i Tobias Sana har fået den individualist på kanten, man længe har skreget efter i Aarhus.

Tøfting til Ståle og Thorup: Hold nu op med det klynkeri
AGF-veteran rykker til udlandet
Snubler i premieren: Her får AGF smæk!
Superligaens 100 største: Han er bedst nogensinde

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale