Annonce:
Annonce:

AGF-formand: Jacob Nielsen krævede Wieghorst ansat

Både Jacob Nielsen og Morten Wieghorst spiste sushi hos AGF's formand, inden de skrev under på kontrakterne

Morten Weighorst (Foto: Claus Bonnerup)
Morten Weighorst (Foto: Claus Bonnerup)
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg AGF

Historien har længe været, at Morten Wieghorst blev ansat som cheftræner i superligaklubben AGF først, og derefter ansatte man så den administrerende direktør Jacob Nielsen bagefter.

Men sådan forholder virkeligheden sig ikke helt.

Det fortalte AGF's bestyrelsesformand, Lars Fournais, i tv-programmet "Fodbold med Horup" på TV2 Østjylland tirsdag aften.

Assistenttræner stopper i AGF efter Wieghorst-fyring

Både Jacob Nielsen og Morten Wieghorst var i dialog med AGF på samme tid, og rent faktisk krævede Jacob Nielsen, at Morten Wieghorst blev ansat som træner, hvis han selv skulle skrive under på en kontrakt, og det indgik endda som en klausul i den kontrakt, som direktøren forhandlede sig frem til.

Annonce:

- Det var bare sådan, at det tilfældigvis var Morten, der skrev under først, men Jacob havde faktisk indføjet i sin kontrakt, at det var en forudsætning, at Morten Wieghorst blev ansat som træner i AGF, siger AGF-formanden i debatprogrammet.

Her er Riddersholms fem opgaver i AGF

I sommeren 2014 jagtede AGF en ny træner. Klubben var netop rykket ud af den bedste række, og ifølge formanden begyndte man at rekruttere de tre personer - træner, administrerende direktør samt sportschef parallelt med hinanden.

- Og det var endda sådan, og det har ikke været fremme før, men jeg havde faktisk dem begge (Jacob Nielsen og Morten Wieghorst, red.) hjemme ved mig på samme tid for at spise sushi og drikke rødvin, inden at de havde skrevet under på nogen aftale.

- De var begge enige om, at det her kunne se spændende ud, efter vi havde siddet en hel aften og drøftet AGF, og hvordan vi skulle gøre det sammen, siger Lars Fournais.

De toppede - de floppede i Superligaen

Annonce:

Han forklarede også, at Morten Wieghorst blev tilbudt en managerrolle ligesom den, Ståle Solbakken har i FC København, hvilket Wieghorst ifølge Lars Fournais takkede nej til.

AGF-formanden måtte så senere erkende, at samarbejdet ikke forløb, som han havde håbet, og det hele endte lørdag med, at AGF fyrede Morten Wieghorst og søndag ansatte Glen Riddersholm som cheftræner.

- Det viste sig så, da de var kommet i gang med det samarbejde, at det ikke var godt, og det har stået på i lang tid, og jeg har sammen med bestyrelsen forsøgt at gøre, hvad vi kunne for at få det her til at fungere noget bedre, siger Lars Fournais.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: