AGF henter midtbanespiller i Silkeborg

Daniel A. Pedersen har skrevet en treårig kontrakt med AGF, men spiller sæsonen færdig for Silkeborg.

Daniel Pedersen (t.h.) skifter til sommer fra Silkeborg til AGF. (Foto: Anthon Unger)
Daniel Pedersen (t.h.) skifter til sommer fra Silkeborg til AGF. (Foto: Anthon Unger)
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg AGF

I sidste uge meddelte Daniel A. Pedersen, at ikke ville forlænge sin kontrakt med Silkeborg, og nu står det så klart, hvor midtbanespillerens fremtid ligger.

AGF skriver torsdag i en pressemeddelelse, at klubben har skrevet en treårig kontrakt med den alsidige spiller, der skifter til Aarhus-klubben til sommer.

- Daniel er en dygtig midtbanespiller, som besidder gode færdigheder i forhold til den spillestil, vi praktiserer, siger AGF's sportschef Jens Andersson.

- Han har allerede bevist sit værd på højeste niveau, og han har samtidig en alder, der gør, at han kan udvikle sig yderligere.

- Vi får med andre ord en spiller, der både kan styrke os med det samme og på den lidt længere bane, og vi ser frem til, at han bliver en del af vores trup til sommer, siger Jens Andersson.

22-årige Daniel A. Pedersen har spillet i Silkeborg hele sin seniorkarriere. Han er noteret for seks U20- og seks U21-landskampe.

AGF oplyser, at man gerne ville have haft den nye mand allerede nu, men at parterne ikke er nået til enighed om betingelserne for et vinterskifte.

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind