AGF henter ung angriber hjem fra Holland

Anders Fæster vender hjem til AGF efter et år i hollandske FC Groningen

David Nielsen og AGF henter Anders Fæster hjem fra Holland. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
David Nielsen og AGF henter Anders Fæster hjem fra Holland. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

I sommeren 2018 skiftede den unge angriber Anders Fæster fra AGF til hollandske FC Groningen på en toårig aftale, men efter blot ét år i den hollandske klub vender han nu tilbage til AGF.

Det bekræfter AGF på sin hjemmeside.

AGFs talentchef, Allan Frederiksen, glæder sig over tilgangen af Anders Fæster, der er klar til at tage det næste skridt i sin karriere, efter at han har udviklet sig i Holland.

- Det er en stor glæde for klubben, når tidligere AGF'ere vender hjem. Og vi ser frem til at arbejde med Anders igen. Han er teknisk dygtig, god til at modtage og vende med bolden, og hans afslutnings-færdigheder med både hoved og begge fødder er også gode. Han er stadig ung - kun 18 år - og vi tror på, at han har fortsat et stort udviklingspotentiale, og at vi kan løfte ham til at blive en stærk angriber.

- Han er blevet hærdet som spiller og som menneske, og er nu klar til - i vores trygge og stærke miljø og sammen med os - at tage det næste skridt i sin karriere, tilføjer Allan Frederiksen.



Anders Fæster har fået en toårig ungdomskontrakt i AGF, og den træder i kraft til sommer. I første omgang skal Fæster spille for AGFs U19-trup.

Se også: Så er det officielt: Brøndby-helt solgt

Se også: Zanka er uønsket: Kom og køb mig

Sport og Spil Superligaen Indefra: Komet kan gå i Laudrups fodspor

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere