AGF indrømmer: Beklager, AaB

AGF kommer nu med en stor beklagelse til AaB, efter de fik adgang til nordjydernes data

Hvilke konsekvenser får sagen for AGF? Se med her. Video/Producer: Discovery Networks/Martin Lorentsen

AGF har netop offentliggjort en beklagelse til AaB.

Det sker, efter Ekstra Bladet kunne afsløre, at aarhusianerne havde haft adgang til AaB’s optegnelser over dødbolde via programmet Sideline.

Ifølge Ekstra Bladet ændrede AaB derfor på sine dødbolde før kampen mellem de to klubber 17. marts. Den kamp endte 3-1 til nordjyderne - blandt andet på et mål til 1-0 af Kasper Pedersen efter en dødbold.

AGF beklager nu episoden på deres hjemmeside.

- AGF har i dialogen med Sideline konstateret, at der er blevet begået en administrativ fejl, der har betydet, at AGF utilsigtet har fået adgang til AaB's data i Sideline via AGF's brugerlogin og password. De ting er nu blevet rettet, skriver klubben.

- AaB har ikke gjort brug af de AGF-data, som AaB-assistenttræner Allan K. Jepsen, der tidligere har været ansat i AGF, ved en fejl fortsat har haft adgang til via AGF's Sideline-konto. Allan K. Jepsen har slet ikke benyttet sig af adgangen på noget tidspunkt og heller ikke været vidende om, at han havde en sådan.

- AGF beklager, at klubben ikke har gjort AaB opmærksom på det hul, der ved en administrativ fejl er opstået til AaB's data via AGF's brugerlogin og password. Som det dog også er blevet understreget, har AGF ikke gjort brug af den data, der har været adgang til, i forbindelse med Superliga-kampen mellem de to klubber d. 17. marts eller i andre henseender.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har AaB undersøgt sagen gennem advokater.

AGF fortæller nu, at de har været i dialog med AaB, og efter Ekstra Bladets oplysninger er det AaB, der har presset på for at få en undskyldning.

I samarbejde med Sideline er AGF ved at få genskabt den data, som AGF har mistet, efter at klubbens egen konto - uden AGF's vidende - er blevet lukket ned, fortæller klubben.

Se også: - I skal ikke se med, hvis I ikke kan lide blod

AGF havde måske snydt, men AaB vandt alligevel kampen med 3-1. Foto: Claus Bonnerup. Sport og Spil Superligaen Indefra: Kæmpe rabalder efter spion-drama

 

146 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere