AGF køber dansk angriber: - Det er fantastisk

Patrick Mortensen har scoret 47 mål i 121 kampe for Sarpsborg. Nu skifter han til AGF

Patrick Mortensen er klar for AGF og glæder sig. Foto: OSMAN ORSAL/Ritzau Scanpix
Patrick Mortensen er klar for AGF og glæder sig. Foto: OSMAN ORSAL/Ritzau Scanpix

Patrick Mortensen har gjort livet svært for mange forsvarsspillere i den bedste norske fodboldrække.

Nu skal han forsøge at gøre det i Superligaen. AGF har nemlig købt den danske angriber i norske Sarpsborg og givet ham en kontrakt, der løber frem til 2023.

Det skriver AGF på sin hjemmeside.

- Det er fantastisk, og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og møde mine nye holdkammerater.

- Jeg kunne ikke tænke mig et bedre sted at tilbringe mine kommende år end her. Det er en stor klub med en fantastisk opbakning, og jeg har en rigtig fed følelse i dag, siger Patrick Mortensen på AGF's hjemmeside.

Angriberen skiftede til Sarpsborg fra Lyngby i sommeren 2015. Siden da er det blevet til 47 mål i 121 kampe. I efteråret lavede danskeren 7 mål i 14 Europa League-kampe.

- Efter et stærkt ønske om at flytte hjem til Danmark og med kun et år tilbage af sin kontrakt med Sarpsborg, var det vanskeligt for os at holde på Patrick, siger sportschef i Sarpsborg Thomas Berntsen på klubbens hjemmeside.

- Han har været vigtig for os. Det er en spiller, vi var blevet meget glad for, men vi må også respektere spillerens ønske i denne sag.

Mortensen var også farlig foran mål i sin tid i Lyngby. Her blev det til 50 mål i 82 kampe i både Superligaen og 1. division.

Tidligere fredag solgte AGF anfører Pierre Kanstrup til tyrkiske Erzurumspor.

Se også: Overraskende skifte: AGF sælger anfører

Se også: Brøndby henter svensk es: Koster det samme som Wilczek

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen