AGF laver lille underskud

AGF solgte spillere for fem millioner kroner i sidste sæson, og det er med til at sikre et begrænset minus

Selskabet Aarhus Elite, der står bag superligaklubben AGF, indfrir forventningerne til årsregnskabet for regnskabsåret 2015/2016 og kommer ud med et underskud på 1,4 millioner kroner, oplyser klubben i en fondsbørsmeddelelse.

Det er en forbedring på over 22 millioner kroner i forhold til året før.

Klubben forventede at lande et årsresultat på mellem plus to millioner og minus to millioner.

Administrerende direktør i selskabet, Jacob Nielsen, er glad for, at pilen peger i den rigtige retning efter flere markant rødere regnskaber.

- Årets resultat er i tråd med vores udmeldinger og viser, at vi har fået styr på den primære drift, som er en afgørende forudsætning for at opnå fremgang på og udenfor fodboldbanen i Aarhus.

- Samtidig med at vi har fået balance i økonomien, har vi været i stand til at kanalisere flere midler over i den sportslige sektor til styrkelse af ikke bare spillertruppen, men også hele vores setup omkring holdet.

- Det er den strategi, vi fortsat vil forfølge, og formår vi det, øger vi alt andet end lige sandsynligheden for sportslig succes, siger han.

AGF spillede tirsdag 1-1 med Midtjylland. Fredag kom de ud med et underskud på 1,4 millioner kroner. Foto: Ander Brohus
AGF spillede tirsdag 1-1 med Midtjylland. Fredag kom de ud med et underskud på 1,4 millioner kroner. Foto: Ander Brohus
 

Omsætningen i selskabet er samtidig steget fra 73 millioner kroner til 110 millioner kroner i forhold til året før.

Forklaringen på den markante stigning finder man i oprykningen til Alka Superligaen i sommeren 2015. Det mærkes særligt på området for entré- og tv-indtægter, der er steget fra otte millioner kroner til 26 millioner kroner

Klubbens omkostninger til administrativt personale og sportsligt personale er samlet steget med fire millioner kroner - fra 57 millioner til 61 millioner kroner.

AGF solgte spillere for fem millioner kroner i regnskabsåret 2015/2016.

I indeværende regnskabsår forventer Aarhus Elite at lande på et resultat mellem plus tre millioner kroner og minus tre millioner kroner.

Se klippet, der har gjort FCM-træner tosset på spiller

Agent svarer Randers igen: Med sindsro klar til retssag

To målmandsdrop: Store afbrændere holdt AGF fra sejr

Det sagde Bendtner for ti år siden: Interviewet han (ikke) fortryder

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.