Annonce:
Annonce:

AGF mister hjemmebanen i halvandet år

Planen om et nyt stadion i Aarhus, der skal stå færdigt i 2026, betyder, at AGF skal genhuses i halvandet år

AGF vil ikke kunne benytte Ceres Park gennem halvandet år ifølge et Rambøll-udkast til en tidsplan for det storstilede stadionprojekt i Aarhus. (Arkivfoto). Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
AGF vil ikke kunne benytte Ceres Park gennem halvandet år ifølge et Rambøll-udkast til en tidsplan for det storstilede stadionprojekt i Aarhus. (Arkivfoto). Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg AGF

Planen om at bygge et nyt stadion med plads til minimum 20.000 tilskuere i Aarhus frem mod 2026 betyder formentlig, at fodboldklubben AGF mister sin hjemmebane i halvandet år.

Det fremgår af et udkast til en foreløbig tidsplan, som rådgivningsfirmaet Rambøll har udarbejdet, skriver Jyllands-Posten.

AGF's projektleder for det nye stadion, Bo Jensen, fortæller, at klubben er indstillet på, at den i en periode skal genhuses.

- Vi forholder os til, at et nyt stadion skal stå klar i 2026, og en genhusning er jo nødvendig, når der skal bygges, så det lever vi med, siger Bo Jensen til avisen.

Ifølge planen begynder nedrivningen af det nuværende stadions hovedtribune i december 2023.

Mens nedrivningsarbejdet står på, kan AGF ifølge tidsplanen fortsat spille sine kampe på hjemmebanen, da entreprenøren først i december 2024 overtager hele stadionområdet.

Hvis planen holder, betyder det, at AGF fra december 2024 og halvandet år frem skal spille sine kampe et andet sted i Aarhus på et stadion, der lever op til Dansk Boldspil-Unions (DBU) krav.

Et af kravene er, at stadioner i Superligaen skal kunne huse 10.000 tilskuere. Det kan formentlig løses ved at benytte mobile tribuner på et af byens øvrige stadioner.

I øjeblikket arbejdes der på tre forslag til et nyt stadion i Aarhus. Vinderprojektet ventes at blive udpeget i november i år.

AGF har meldt ud, at klubben er parat til at skyde 100 millioner i det nye stadion i landets næststørste by. Derudover står Salling Fondene og Lind Invest hver klar med 250 millioner kroner.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

DAGENS EKSTRA BLADET+

Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: