AGF på indkøb: Henter ny målmand

William Eskelinen bliver ny førstemålmand i den århusianske Superliga-klub. AGF henter ham i GIF Sundsvall

David Nielsen og Peter Christiansen har fundet manden, der skal vogte AGF-målet. Det bliver svenske William Eskelinen. Foto: Gregers Tycho
David Nielsen og Peter Christiansen har fundet manden, der skal vogte AGF-målet. Det bliver svenske William Eskelinen. Foto: Gregers Tycho

AGF har fundet afløseren for den stærke polske lejesvend Kamil Grabara.

Svenske William Eskelinen afløser Grabara i det århusianske mål, og dermed har sportschef Peter Christiansen fået sat hak ud for en af transfervinduets vigtigste opgaver.

William Eskelinen kommer fra den svenske klub GIF Sundsvall. Han deltog ikke i sin klubs træning onsdag, fordi han var tæt på at indgå en ny klub.

- Vi er rykket nærmere, men intet er i mål, og ingen handel er på plads, sagde Urban Hagblom, sportschef i den svenske klub, til Sundsvall Tidning.

Han satte ikke navn på klubben, men der er tale om AGF.

Superliga-klubben er tæt på at nå til enighed med Sundsvall, og Eskelinen ventes at skulle igennem det obligatoriske lægetjek i AGF i nærmeste fremtid.

22-årige William Eskelinen har været fast mand for GIF Sundsvall i de seneste sæsoner og er i alt noteret for 48 kampe i Allsvenskan.

Han har tidligere været i Stockholm-klubberne Hammarby og Brommapojkarna.

Det har været vigtigt for AGF at lande en ny målmand, da man i sidste sæson så, hvor kostbart det kan være at have en mand mellem stængerne, der ikke har den fornødne kvalitet.

Efter salget af Aleksandar Jovanovic fik spanske Óscar Whalley chancen som førstevalg, og det blev aldrig nogen succes.

Det blev lejeaftalen med Kamil Grabara til gengæld, og AGF havde gerne beholdt målmanden fra Liverpool, men det var ikke muligt.

Derfor bliver det nu en ung svensker, der skal forsøge at holde boldene ude af nettet.

Real Madrids Éder Militão fikd et dårligt under sin præsentation i den spanske klub og måtte forlade et pressemøde. Foto: Juan Medina/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 10. jul. 2019 - kl. 22:15 Afbryder pressemøde: Million-køb ramt af ildebefindende

Se også: Tidligere Brøndby-folk smutter fra kaosklub

Robert Skov og Dame N'Doye scorede mange point til holdet.dks brugere sidste år. Nu venter en ny udgave af Superliga-manager lige om hjørnet. Foto: POLFOTO/Lars Poulsen Sport og Spil Sidste chance: Sådan skal du sætte dit hold i superliga-manager

Peter Foldgast overtog FC Roskilde-truppen i de sidste kampe i sidste sæson, der fik en yderst turbulent afslutning for truppen i det midtsjællandske, men for 'Peter' i særdeleshed. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Mistænkt for matchfixing: Nu fortæller han sin historie

17 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere