AGF sælger profil til La Liga: Her er klubben

Aarhusianerne er tæt på at sælge keeper Aleksandar Jovanovic

AGF er tæt på et salg af Aleksandar Jovanovic, der ikke var til træning tirsdag
AGF er tæt på et salg af Aleksandar Jovanovic, der ikke var til træning tirsdag

Superligaklubben AGF skal på jagt efter en ny målmand.

Tirsdag, tre dage før transfervinduets lukning, har AGF solgt førstemålmand Aleksandar Jovanović til spanske SD Huesca, der spiller i Primera Division. Skiftet er betinget af, at han onsdag består lægetjekket i Spanien.

Det oplyser AGF i en pressemeddelelse.

Dermed nåede den serbiske målmand at spille for AGF i to år. Undervejs nåede han at slå det mangeårige førstevalg Steffen Rasmussen af i superligaklubben.

- Vi har hele tiden vidst, at Jovanović har haft ambitioner om at prøve sig af på en højere hylde og derfor nok ikke ville blive sin kontraktperiode ud. Jovanović har igennem længere tid været en del af en stærk defensiv, og nu er der så opstået en mulighed, der baner vejen for, at han kan prøve sig af i La Liga, og som også var tilfredsstillende for os, siger sportschef i AGF, Peter 'PC' Christiansen.

Han siger, at klubben skal hente en ny målmand, som kan konkurrere med spanieren Óscar Whalley, om pladsen i buret.

AGF er tæt på et salg af Aleksandar Jovanovic, der ikke var til træning tirsdag
AGF er tæt på et salg af Aleksandar Jovanovic, der ikke var til træning tirsdag

- Allerede tidligt på året forberedte vi os godt ved at hente Óscar Whalley, og vi intensiverer nu jagten på en målmand mere, der kan sikre os et fortsat kompetitivt og stærkt målmandsmiljø.

- Med tilgangen af Óscar Whalley har vi udvist rettidigt omhu, og vi er helt trygge ved, at han nu umiddelbart kan tage over efter Jovanović, siger sportschefen.

Efter 72 kampe mod danske modstandere venter der nu Jovanović anderledes hård modstand. Han kan debutere søndag, når Huesca på udebane møder Barcelona med skarpretterne Lionel Messi og Luis Suarez.

Se også: Dansk Superliga-profil rejser til Holland

Se også: Tæppe-magi i Rusland: Skør fodboldtrøje storhitter

Se også: Udraderer Eriksen: Alle vælger Cristiano

 

12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere