AGF sender svensk stortalent hjem efter et halvt år

AGF hentede Ahmed Yasin i Örebro forud for sæsonen. Efter et halvt år er han sendt videre til AIK Stockholm

Kun få måneder nåede Ahmed Yasin at være i AGF. Nu skal han hjem til Sverige igen. (Foto: Lars Poulsen)
Kun få måneder nåede Ahmed Yasin at være i AGF. Nu skal han hjem til Sverige igen. (Foto: Lars Poulsen)

Ægteskabet mellem AGF og kantspilleren Ahmed Yasin blev aldrig lykkeligt.

Efter et halvt år er svensk-irakeren sendt retur til Sverige af familiære årsager. Han skal fremover tørne ud for AIK Stockholm.

Det oplyser AGF på klubbens hjemmeside.

- Af familiære årsager har Ahmed haft et stærkt ønske om at flytte tilbage til Sverige. Det har vi valgt at respektere, og jeg er glad for, at vi er nået frem til en fornuftig løsning for alle parter, siger AGF's sportschef, Jens Andersson.

Se også: Afsløring: Dansk komet på vej til tysk storklub

Selv om Ahmed Yasins ophold i Aarhus blev noget kortere end forventet, ville han ikke have været erfaringerne foruden.

- Jeg var glad for mit skifte til AGF, og jeg har lært meget, men desværre har familiære omstændigheder tvunget mig til at flytte tilbage til Sverige. Allerede for et par måneder siden talte jeg med Jens om problemet.

- Det fyldte meget i mit hoved og gjorde, at jeg ikke kunne koncentrere mig fuldt ud om fodbold. Heldigvis er der nu fundet en løsning, og jeg og min familie er meget glad, siger Ahmed Yasin.

Ahmed Yasin nåede at spille 21 kampe og score en enkelt gang for AGF.

TV: Yasin har været på tavlen for AGF og vist, at han niveauet til Superligaen. Alligevel må parterne nu skilles. Se ham score for aarhusianerne herunder.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere