AGF snydt for straffe i bleg nullert

Elendighederne stod i kø da Esbjerg og AGF mødtes på vestkysten

AGF- og Esbjerg-spillerne delte i porten. Foto: Niels Husted/Ritzay Scanpix
AGF- og Esbjerg-spillerne delte i porten. Foto: Niels Husted/Ritzay Scanpix

ESBJERG (Ekstra Bladet): Esbjerg kunne ikke. AGF gad stort set ikke.

Og så endte sæsonens første møde mellem Esbjerg og De Hvide uforløst 0-0 efter en kamp, der i perioder foregik på et så usselt niveau, at man sad og håbede på en person ville begynde at køre sine negle ned over en skoletavle for at gøre oplevelsen af elendighed komplet.

I den sammenhæng var det helt passende, at Adrian Petres benspænd på AGF's Jakob Ankersen i straffesparksfeltet i sidste minut ikke udløste et straffespark.

Det lignede en klar fejldom fra dommer Michael Johansen, og dermed kan AGF'erne nok en gang stille sig op og beklage sig over den hårde skæbne landets dommere har tildelt dem denne sæson. Sangen var den samme efter den vitaminfattige nullert ude mod Randers FC

Men det her var en kamp der ikke fortjente drama, et mål, eller en vinder.

Ærgerligt at begge hold ikke kan tildeles nul point.

Bortset fra fejlkendelsen, så viste Martin Spelmann atter, at han er mand for lidt drama i Esbjerg, da han var ved at komme op at toppes med både Markus Halsti og Rodolph Austin midt i anden halvleg.

For tre år siden fik samme Spelmann udvist Awer Mabil, da AGF'eren fik tirret australieren i den første kamp for vestjyderne.

Elendighederne stod i kø. Flere gange skiftedes spillerne til at aflevere til en modstander.

Det var en kamp, der helt passende blev lukket ned med, at Rafael van der Vaart kom på banen og viste sine gamle tricks i et tempo, som var et lysbilledshow værdigt.

Esbjerg skal have et behørigt skulderklap for første halvleg, hvor vestjyderne kontrollerede kampen totalt, men Joni Kauko brændte den største chance i kampen, da han blev spillet helt fri.

 

 

 

 

Se også: Dyrt FCK-mareridt: Oprykker i sensationelt comeback

Se også: Viktor Fischer har brug for mirakler

Kasper Schmeichel mindes Kim Larsen med fine ord på de sociale medier. Foto: Finn Franden/Ritzau Scanpuix Premier League - 30. sep. 2018 - kl. 13:10 Schmeichel mindes Larsen: - Den mest ikoniske nogensinde

Se også: Stor ulykke midt i Sevilla-triumf: Tilskuere faldt ned på banen

23 kommentarer
Vis kommentarer