AGF-stjerne langer ud efter dommerne

AGF-målmand Kamil Grabara er træt af, at dommerne ifølge ham selv modarbejder AGF

Kamil Grabara var ikke helt på linje med dommer Morten Krogh, der her tildeler målmanden en advarsel. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kamil Grabara var ikke helt på linje med dommer Morten Krogh, der her tildeler målmanden en advarsel. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kamil Grabara er frustreret.

Den 22-årige polske målmand, der er i AGF på udlån fra Liverpool, var onsdag aften med til at tabe 1-0 til FC Nordsjælland hjemme på en tom Ceres Arena. Det i sig selv er naturligvis frustrerende for en fodboldspiller, men altså ekstra meget for Grabara.

For det var endnu en gang, efter at dommeren var kommet i centrum.

Efter blot en håndfuld minutter blev AGF-spiller Bubacarr Sanneh nemlig vist ud af dommer Morten Krogh for en hensynsløs tackling - men først efter at dommeren var blevet kaldt til VAR-skærmen.

Den kendelse var de to lejre på ingen måde enige om - og Grabara luftede efter kampen sin vrede på Twitter:

'Vi har brug for, at fansene kommer tilbage på stadionerne. Personligt keder jeg mig og bliver en smule frustreret over at spille 11 mod 12 uge efter uge. Med fans kan vi i det mindste gøre det lige,' skriver Kamil Grabara.

Den 12. mand for modstanderne, målmanden hentyder til, er naturligvis dommeren - hvis kendelser har voldt aarhusianerne kvaler i de seneste runder.

I søndags bragte dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt sig i fokus, da han i Parken tildelte FC København et straffespark mod AGF, efter at han havde fløjtet kamp af.

Den mulighed greb FCK, og Jonas Wind udlignede til 3-3.

AGF droppede efterfølgende at nedlægge protest, da Jørgen Daugbjerg Burchardt beklagede fremgangsmåden, han dog havde hjemmel til.

Det havde Morten Krogh også - og han forsvarede efter kampen onsdag det røde kort.

- Inde på banen ser jeg, at bolden bliver spillet, og derfor dømmer jeg ikke frispark. Efter VAR-tjek bliver jeg kaldt ud til skærmen, og der kan jeg se, at vi har kontaktstedet, som sidder højt oppe på benet. Vi har en tackling, som der ikke er kontrol over, og farten er høj. Det lagt sammen bliver til et rødt kort.

- Her er det især kontaktstedet og kontrollen, hvor vi kan sige, at der er fare for at, at vi kan skade spillere. Derfor skal det udløse et rødt kort, og derfor er det godt, at VAR hjælper mig i den situation, fordi jeg fanger ikke kontaktstedet på den her, siger Morten Krogh til TV3 Sport.

Eksperten: Sælg ham!

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.