Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

AGF tordner videre: Klar til 'finale' mod FCK

Martin Pusic afgjorde Europa League-playoff og blev udvist

HADERSLEV (Ekstra Bladet): AGF's formidable forår fortsætter og det bliver De Hvide, der kommer til at stå med den kæmpe-opgave at forsøge at hente den Europa League-plads, som FC København lige nu står med.

De Hvide eliminerede i et kæmpedrama Sønderjyskes gode udgangspunkt og sikrede sig takket være to hurtige mål lige omkring pausen adgang til gyserkampen i Parken.

Nicklas Backman tordnede med hovedet AGF i spidsen lige før pausen, da den fremragende AGF-back Casper Højer Nielsen smækkede et superpræcist indlæg til svenskeren, der bragede kuglen ind med hjælp fra den ene stolpe.

Og knapt var anden halvleg i gang før det blev 2-0. Martin Spelmann headede Martin Pusic fri og østrigeren kiksede ikke tæt under mål.

Se Pusic' mål her:

Det blev starten på en dramatisk anden halvleg for Martin Pusic, der i mange tilfælde følte, at kampens dommer Peter Kjærsgaard-Andersen tillod alt for hårdt spil fra hjemmeholdet.

Således blev han hårdt bremset af Eggert Jonsson et kvarter før tid, men islændingen slap for gult, da der gik lang tid før næste spilstop. Det faldt nogle minutter senere, da Pusic mistede balancen i en luftduel og ramte Victor Ekani i hovedet med sin arm.

Den forseelse vurderede kampens dommer som bevidst - og dermed røg Pusic i bad før tid - og han misser dermed playoff-kampen i Parken.

Og fra tribunen kunne FCK-træner Ståle Solbakken se de kommende modstandere miste spillere på stribe. Allerede efter 20 minutter gik anfører Pierre Kanstrup ud, og som kampen skred frem trak flere AGF'ere med skader - i forvejen mangler De Hvide Tobias Sana, Mustafa Amini og Mustpha Bundu.

Så hvis Ståle Solbakken havde lyst på hjemturen så kunne han formentlig stille AGF's formation ud fra de kampklare spillere De Hvide vil have til den kamp.

Sønderjyske må efter især en fremragende første halvleg føle sig bitre over, at det ikke lykkedes at eliminere AGF.

Hjemmeholdet satte AGF under tungt pres, og Stefan Gartenmann ramte overliggeren med et hovedstød. AGF var sjældne gæster i den anden ende, men de var farlige.

Jens Stage havde halvlegens to bedste muligheder. Og bedømt på chancerne, så var føringen ved pausen ikke så skæv igen.

Anden halvleg styrede AGF det første kvarter, mens Sønderjyskes desperation vendte kampbilledet, men trods Pusics udvisning, så var et comeback til historiebøgerne aldrig helt på vej.

AGF kan nu hindre FC København i at nå Europa for første gang siden efteråret 2000.

Se det flotte åbningsmål her:

Dominick Drexler var tæt på at føre Holstein Kiel i Bundesligaen. Foto: All Over Press FC Midtjylland - 22. maj. 2018 - kl. 11:46 Mestrene køber stort i Tyskland: Henter Mukhtar Light

Jens Martin Gammelby i aktion for Silkeborg mod Morten 'Duncan' Rasmussen og AGF. Arkivfoto: Ernst van Norde Silkeborg IF - 22. maj. 2018 - kl. 12:20 Superligaklub kan ikke sige nej: Sælger profilen for millioner

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen