AGF: Vi har Wieghorsts afløser klar

Morten Wieghorsts afløser bliver præsenteret om kort tid, siger AGF's bestyrelsesformand

Adm. direktør Jacob Nielsen: Derfor fyrede vi Wieghorst (Video: Anita Graversen)

Hullet efter cheftræner Morten Wieghorst vil blive lukket i løbet af kort tid.

Det var meldingen fra AGF's ledelse lørdag eftermiddag i kølvandet på fyringen af den tidligere landsholdsspiller.

På et hasteindkaldt pressemøde forklarede bestyrelsesformand Lars Fournais, at den traditionsrige klub allerede har en kandidat på trapperne.

Morten Wieghorst nåede at stå i spidsen for AGF i et halvandet år. Lørdag middag blev han fyret. (Foto: Claus Bonnerup) AGF Chefredaktør: AGF har et kæmpe forklaringsproblem

- Hvor lang tid går der, før I kan præsentere en ny træner?

- Det vil vi gøre i løbet af meget få dage, svarede Fournais.

- Så I er allerede i dialog med en anden?

- Ja, det er vi, svarede han uden at ville forholde sig til, hvor længe AGF har forsøgt at køre en afløser i stilling.

- Det må du spørge Jens Andersson om. Det ved jeg ikke præcist, kom det.

Fournais forklarede desuden, at der var to væsentlige grunde til fyringen af Wieghorst.

To sejre i 15 forsøg
De sportslige resultater i de måneder, AGF som oprykker har været en del af Superligaen.

Og samarbejdsvanskeligheder med sportschef, Jens Andersson, og administrerende direktør, Jakob Nielsen.

- Vi har vundet to af de seneste 15 kampe. Det er ikke tilfredsstillende. Dertil kommer også, at vi fra bestyrelsens side har måtte lytte til samarbejdsvanskeligheder med Jens og Jakob på den ene side – og Morten på den anden.

Jens Jønsson og AGF-spillerne kan se frem til at få ny træner, efter Morten Wieghorst lørdag er blevet afskediget. (Foto: Ernst van Norde) AGF AGF-profil om fyring: Det ser mærkeligt ud

- Skal man drive en virksomhed med succes, så skal vi have nogle ledere, der står sammen i tykt og tyndt – og er enige om, hvilken retning, vi skal i rent sportsligt.

- Det har bestyrelsen været opmærksom på over en længere periode. Det er slet ikke optimalt. Selvfølgelig havde vi håbet på, at det kunne lykkes med at få bedre fodslag, sagde Fournais, der ikke ville ind på konkrete eksempler på de omtalte samarbejdsvanskeligheder.

- Det holder vi internt, sagde han.

Sportschef Jens Andersson medgav, at det har stået på stort set siden ansættelsen i maj 2014.

Wieghorst fik en sejr i afskedsgave - 2-1 over FC Midtjylland

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

42 kommentarer
Vis kommentarer