AGF-triumf efter OB-keepers brøler

AGF sejrede i dagens Superligakamp i Aarhus efter en fejl af Jesper Christiansen i OB-målet

Anders Kure har udlignet til 1-1 og jubler sammen med David Devariani. (foto: Ernst van Norde)
Anders Kure har udlignet til 1-1 og jubler sammen med David Devariani. (foto: Ernst van Norde)

En kæmpe-brøler af Jesper Christiansen sendte OB's forår i dyb krise, mens AGF fik gang i sit forår, da holdet her til aften slog OB 2-1.

Afgørelsen skabt i en uhellig alliance mellem Osama Akharraz og OB-keeperen. Helt uforståeligt stormede Jesper Christiansen frem i feltet, da Osama Akharraz vandt en duel med Espen Ruud efter 72 minutter og let kunne lægge bolden ind i en bue over den strandede Jesper Christiansen.

Og dermed fik en kamp, der i lange perioder var præget af elendige pasninger i det møgkolde vejr afgjort på en elendig beslutning.

AGF var kamen igennem det mindst dårlige mandskab og på den baggrund var sejren fortjent i en kamp, hvor publikum havde lugtet lunten.Blot 3582 tilskuere satte en markant bundrekord i Smilets By.

De fik imidleritid et brag af en start på kampen. På OB's første gode angreb kunne Emil Larsen efter bare fire minutter smække bolden ind i hjørnet bag Steffen Rasmussen og give striberne en drømmestart.

Læs også:

Se også: Schwartz bomber Randers på andenpladsen

Føringen blev kortlivet, da Anders Kure bare tre minutter senere headede 1-1 i nettet efter et hjørnespark, hvor Jesper Christiansen var mistænkeligt passiv på målstregen.

AGF gav comeback til Casper Sloth i startformationen. Det kostede Kasper Povlsen en tur på bænken, mens den alsidige franskmand Arthur Sorin var blevet udvalgt til at afløse den skadede Petri Pasanen.

OB havde i sæsonens første to opgør mod AGF haft store problemer med at dæmme op for AGF's fløje. Derfor havde OB-træner Troels Bech valgt at sikre defensiven til dagens kamp ved at skubbe Bashkim Kadrii frem på venstrekanten og så lægge den mere defensivt orienterede Kasper Larsen ud og dække venstre forsvarsside.

Det eksperiment kan ikke kaldes en fuldbyrdet succes. OB stod generelt langt tilbage og lukrerede på kontrastød. Alligevel havde AGF stadig gode arbejdsbetingelser over kanterne især i første halvleg, hvor Stephan Petersen i flere omgange skabte farlige situationer.

Det var da også helt fortjent et angreb ført frem over kampens stærkeste spiller, Stephan Petersen, der siden førte til afgørelsen.

Resultaterne fra 23. spillerunde i Superligaen:

FC København-AC Horsens 2-1 (1-1).
0-1 Charles Takyi (17. minut). 1-1 Cesar Santin (29. minut). 2-1 Claudemir (90. minut).
Tilskuere: 8.542.

AaB-FC Nordsjælland udsat pga sne

Randers FC-Silkeborg 1-0 (1-0).
1-0 Ronnie Schwartz (7. minut).
Tilskuere: 3.082.

AGF-OB 2-1 (1-1).
0-1 Emil Larsen (7. minut). 1-1 Anders Kure (8. minut). 2-1 Osama Akharraz (72. minut).
Tilskuere: 3.528.

Brøndby-FC Midtjylland 1-1 (1-0).
1-0 Quincy Antipas (41. minut). 1-1 Mads Albæk (49. minut).
Tilskuere: 6.068.

SønderjyskE-Esbjerg fB mandag 19.00

Topscorerlisten:
Andreas Cornelius FC København 16 mål
Aron Johannsson ex-AGF 14
Ronnie Schwartz Randers FC (1) 12
Nicolai Jørgensen FC København 11
Cesar Santin FC København (1) 10
Marvin Pourie Silkeborg 10
Nicklas Helenius AaB 10
Simon Makienok Brøndby (2) 10
Joshua John FC Nordsjælland 9
Kasper Kusk AaB 8

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere