Aarhus Elite skaber underskud på 4,8 mio. på halvt år

Aarhus Elite taber knap så mange penge som tidligere. Sidste seks måneder af 2012 viser underskud på 4,8 mio

Selskabet bag fodboldklubben AGF, Aarhus Elite, taber fortsat penge, men ikke så mange som tidligere.

Aarhus Elite havde i første halvdel af 2012/13-regnskabet et underskud på 4,8 millioner kroner og øgede omsætningen til 56,3 millioner kroner.

Administrerende direktør Jan Christensen vurderer, at selskabet er på rette kurs.

- Det er vanskeligt at drive sportsvirksomhed i disse år. Men jeg synes trods alt, at mange ting går i den rigtige retning for os.

- Vi har øget omsætningen i et presset marked. Vores underskud er reduceret betydeligt. Vi har positive pengestrømme på driften, siger Jan Christensen i regnskabet.

Aarhus Elite have i 2011/12 et underskud for hele regnskabsåret på 15,3 millioner kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere