Sejr til afbudsramt AGF

AGF slog Viborgs 1. divisionshold trods fraværet af en række profiler

Stephan Petersen (t.h.) og Davit Skhirtladze scorede hver et mål i AGF's første testkamp i 2013. (Arkivfoto: Jesper Dall)
Stephan Petersen (t.h.) og Davit Skhirtladze scorede hver et mål i AGF's første testkamp i 2013. (Arkivfoto: Jesper Dall)

AGF's superligahold fik trods fraværet af Steffen Rasmussen, Casper Sloth, Jens Jønsson og Mikkel Kirkeskov, der alle er med ligalandsholdet i USA, en sikker 2-0-sejr over 1. divisionsholdet Viborg i årets første testkamp.

Martin Jørgensen, Arthur Sorin og topscorer Aron Jóhannsson var også fraværende, sidstnævnte som følge af en operation før jul.

Se også:

Se også: AZ bekræfter forhandlinger med AGF-topscorer

Ikke desto mindre gjorde Stephan Petersen det efter 28 minutter til 1-0 på hovedstød på oplæg fra 19-årige Frans Dhia Putros på højre backen.

Efter en times spil blev det 2-0 på et straffespark begået mod den indskiftede Dominic Oduro, der er på prøve fra Manchester City. Davit Skhirtladze eksekverede fra 11 meter-pletten.

AGF's startopstilling (4-4-2): Emil Ousager - Frans Dhia Putros, Petri Pasanen (anfører), Anders Kure, Adam Eckersley - Stephan Petersen, Kasper Povlsen, David Devdariani, Osama Akharraz - Davit Skhirtladze, Mate Vatsadze

AGF skiftede det meste af holdet undervejs, så der også blev spilletid til blandt andre Hjalte Nørregaard, Søren Larsen og Edafe Egbedi.

0 kommentarer
Vis kommentarer