AGF forlænger med publikumsfavoritten

Peter Graulund har underskrevet en et-årig forlængelse

Endnu et år til at fejre Superliga-mål i (Foto: Ernst van Norde)
Endnu et år til at fejre Superliga-mål i (Foto: Ernst van Norde)

Det er ikke mere end et halvt år siden, at Peter Graulund siden rev sin akillessene over, og man talte om, at angriberens karriere var slut. Men Graulund trodsede alle dommedagsforudsigelserne, og har gjort comeback for de hvide i foråret.

Og den 35-årige angriber har vist, at han bestemt ikke er løbet tør for energi eller lysten til mål, hvor han foreløbig har sat to scoringer i kassen efter sit comeback. Nu belønnes han for sine anstrengelser med en forlængelse hos AGF

Se også:

Se også: AGF splittet ad - trods mål af Graulund

- Peter har vist en enestående vilje under hele sin genoptræning, og jeg er rigtig glad for, at han har kæmpet sig tilbage på det niveau, han var på tidligere. Han er en af vores topangribere, og med sin ærgerrighed og vinderattitude er han i stand til at løfte hele holdet. Derfor vil han også være en vigtig brik for os i næste sæson, siger Brian Steen Nielsen til klubbens hjemmeside.

Peter Graulund er stolt og glad over forlængelsen.

- Det er nok den kontrakt, jeg er mest stolt over og glad for. Da jeg rev min akillessene over, var der ikke mange, der troede på, at jeg ville komme tilbage. Her mindre end seks måneder senere indgår jeg en ny kontrakt på et år, fordi klubben og mine trænere mener, at jeg har bevist, at jeg stadig kan gøre en forskel.

Læs mere:

Se også: I dag gør AGF-helten comeback

- Det gør mig sindssygt stolt og glad, og jeg har vist, at det er muligt at lykkes med de mest umulige ting, siger Peter Graulund.

Graulund afviser ikke, at den et-årige kontraktforlængelse kan blive forlænget endnu en gang.

Angriberens nye kontrakt udløber sommeren 2013.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere