AGF-profil smidt ud af truppen

AGFs januarsigning Osama Akharraz har ikke trænet med AGFs trup siden påske. Han har brug for en tænkepause

Osama i unåde (Foto: Anita Graversen/Polfoto)
Osama i unåde (Foto: Anita Graversen/Polfoto)

AGF hentede Osama Akharraz på en fri transfer i Brøndby ved årsskiftet, men spørgsmålet lige nu er, om klubben af og til ærgrer sig over den beslutning, for de første fire måneder har ikke kørt på skinner for den unge kantspiller, der har haft disciplinære problemer i klubben.

Se også: Osama tabte væddemål: Skifter til AGF

Problemer med at overholde mødetider til træning og en forkert indstilling har sat ham i et dårligt lys hos Aarhus-klubben, hvor han nu har fået en midlertidig tænkepause fra klubben, og således ikke har trænet med i AGF siden påsken.

Flere spillere omkring truppen har med stigende utilfredshed set den unge spillers problemer med at overholde mødetiderne, og har været utilfredse med hans attitude. Det fortæller JP Aarhus i dag. Det fik Peter Sørensen til at reagere og sende Akharraz helt ud af truppen.

Se også: AGF-profil på Twitter: Dommere har ingen nosser

- Jeg er ikke typen, der ønsker at straffe andre, men hvis man vil være en del af AGF, skal man være en del af kollektivet, og man skal være lidenskabeligt engageret til træning og kamp, siger Peter Sørensen til avisen.

Akharraz har i stedet haft møder med sportschef Brian Steen Nielsen, og skal have et senere, ligesom han i dag skal til møde med cheftræner Peter Sørensen.

Den lille kantspiller ærgrer sig over hele situationen, og er klar til at vise sig fra sin gode side i klubben.

- Ingen skal være i tvivl om, at jeg altid har villet spille for AGF og stadig gerne vil. Men der er noget, der har gjort, at jeg ikke har kunnet præstere professionelt. Det er nogle personlige ting, som jeg ikke vil dele med andre, siger Akharraz til JP Aarhus.

Se også: AGF-profil skal stå skoleret AGF-profil skal stå skoleret

Han er klar over, at han har en masse han skal bevise overfor spillere og trænere i klubben, men tror på, at det hele løser sig.

AGF spiller kamp næste mandag mod AaB, om Osama Akharraz er taget til nåde inden da, vil de kommende møder med AGF-ledelsen sikkert afgøre.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere