Lange-Larsen misser premieren

AGFs åbningskamp mod FC Nordsjælland bliver uden Søren Larsen

Baglåret driller angriberen (Foto: Jens Dresling)
Baglåret driller angriberen (Foto: Jens Dresling)

Søren Larsen er seneste mand på listen over skadede angribere, hvor Peter Graulund er ude et godt stykke tid endnu, mens også AGFs norske nyindkøb Morten Moldskred er i kamp med tiden for at nå Superliga-sæsonens forårspremiere.

AGFs angreb er så sandelig hårdt ramt for tiden, hvor de tre ovennævnte spillere alle ville være gode bud på en startplads til kampen næste weekend. Søren Larsen har problemer med bentøjet.

Se også: Er Søren Larsen pengene værd?

- Jeg har problemer med baglåret. Jeg fik problemer lige inden de andre tog af sted på træningslejr, så det har været et stykke tid nu. Jeg spiller ikke mod Viborg, det er helt sikkert. Der kommer lidt forskellige meldinger fra lægen, men det vigtigste er, hvad jeg selv føler, og jeg bliver heller ikke klar til Nordsjælland, siger den høje angriber til stiften.dk.

Med skader til de tre erfarne angribere kunne det tyde på, at klubbens unge angribere som islændingen Aron Jóhansson kan se frem til en startplads med Superligatoerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer