Graulund døjer med trælår

Peter Graulund er sluppet nådigt, siger AGF-træner Peter Sørensen

Peter Graulund har pådraget sig et trælår. (Foto: Anders Brohus)
Peter Graulund har pådraget sig et trælår. (Foto: Anders Brohus)

Midt i jublen over Søren Larsens målshow blev det trængt noget i baggrunden, at AGF allerede efter en halv time måtte sige farvel til 101 måls-bomber Peter Graulund i kampen mod FC Midtjylland.

Angriberen trak på det ene ben og tog sig til låret, hvilket efterlod en frygt for en forstrækning.

Men i AGF har de åbenbart tur i den for tiden. For efter Graulund blev tjekket i forbindelse med dagens træning, lyder de første meldinger på, at han er sluppet nådigt.

Lange Larsen: Jeg har været langt ude

- Der er bare tale om et trælår, så det burde vi have styr på, forsikrer AGF-træner Peter Sørensen.

Heller ikke Martin Jørgensens problemer med svimmelhed efter at have slået hovedet skaber større problemer.

Til gengæld er det en streg i regningen, at Hjalte Nørregaard mod forventning ikke får sine første minutter i AGF-trøjen i dag. Dagens reserveholdskamp er aflyst grundet vand på banen.