Ny perle af Berg

Søren Berg er Superligaens topscorer - og også helt i top, når det gælder sæsonens lækreste mål

Søren Berg havde grund til at juble. Hans mål var en sand perle. (Foto: Claus Bonnerup)
Søren Berg havde grund til at juble. Hans mål var en sand perle. (Foto: Claus Bonnerup)

Et perlemål mod Horsens - og et nyt perlemål mod FC Midtjylland.

AGFs og Superligaens topscorer Søren Berg aspirerer allerede kraftigt med hele to scoringer til kampen om sæsonens mål.

Så hvad kan det ikke blive til, når alle 33 kampe er spillet, hvis han fortsætter i samme spor.

Sker én gang i karrieren
Selv er Berg selvfølgelig glad for begge scoringer, men han ser sit følte lob fra egen banehalvdel mod Horsens for en uge siden som et af den slags, han næppe nogensinde kommer til at lave mere.

- Det sker kun en gang i karrieren, mens jeg måske godt kan være heldig at lave endnu et mål noget lignende det i denne kamp, sagde den veltilfredse fynbo efter AGFs 4-2-sejr.

Se Bergs lækre drøn mod FC Midtjylland her.

Berg var manden, der cementerede sejren efter navnebror Sørens målshow, med scoringen til slutfacit.

Glad for dem begge
Her modtog han en høj bold inde i feltet med ryggen mod mål.

En bold, som han tæmmede for så at dreje rundt og helflugtede den i nettet bag en forgæves sprællende Kasper Jensen i FCM-målet.

Klasse, høj klasse.

- Jeg vil andre bedømme hvilket de føler er bedst. Jeg tænker ikke så meget i de baner, men er selvfølgelig glad for dem begge, fastslog han, der nu er noteret for seks scoringer i denne sæson