AGF-fans i sponsor-protest

Nej tak til politisering, siger en gruppe AGF-fans på Facebook i protest mod Krifa som ny sponsor. Klub og sponsor afviser kritikken

En gruppe af AGF-fans protesterer mod valget af ny hovedsponsor (Foto: Henrik Schütt)
En gruppe af AGF-fans protesterer mod valget af ny hovedsponsor (Foto: Henrik Schütt)

Den kristelige fagbevægelse er blevet ny sponsor i AGF.

Det vækker vrede hos en lang række fans, der har lavet en facebook-gruppe, der bruges som protest. Gruppen har lige nu 1.127 'likes.

Se gruppen her.

- Jeg blev stiktosset, da jeg hørte, at AGF havde lavet en sponsoraftale med Krifa, og derfor oprettede jeg denne side på Facebook, siger Morten Torbjørn Andersen, der er AGF-fan og idémanden bag siden til spn.dk.

Til samme site siger en anden fan, at han har solgt sine aktier i klubben som protest.

- Det er selvfølgelig træls, at der er protester. Det kunne være ønskeligt, hvis man kunne stille alle tilfredse i denne verden. Men det kan man ikke, og folk skal have lov til at give deres mening til kende, siger kommerciel direktør i AGF Jørn Klinge til spn.dk

At Krifa heller ikke er særlig glade for protesterne kommer næppe som nogen overraskelse.

- Jeg har lidt ondt af AGF i denne sammenhæng. Der er nogle, som er imod os, som har grebet denne mulighed her og bruger AGF’s navn på at køre fagforeningspolitik imod os. Det, synes jeg, er synd for AGF. At nogle ønsker at skabe krusninger på vandet er ærgerligt på sporten og for AGF. Men jeg har på fornemmelsen, at det er en lille gruppe, siger adm. direktør i Krifa, Jesper Wengel, til spn.

En 'modgruppe' på Facebook, med titlen ' AGF fans der respekterer klubbens beslutning om KRIFA som sponsor' har lige nu 109 'likes'.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere