AGF-fans sendt retur til Århus

White Pride-gruppe skabte uro på Østerbro i København forud for superligakamp. De sagde nej tak til politiets tilbud om anholdelse

Cirka 30 AGF-fans er sendt retur til Århus. Ifølge politiet tilhørte nogle af dem White Pride (Foto: Ernst van Norde)
Cirka 30 AGF-fans er sendt retur til Århus. Ifølge politiet tilhørte nogle af dem White Pride (Foto: Ernst van Norde)

En gruppe tilhængere af AGF gik glip af søndagens superligakamp i København mod FCK.

Efter at gruppen havde gjort sig bemærket med provokerende optræden, slagsmål og uorden på Østerbro, skred politiet ind.

- De fik et valg. Enten ville de blive præventivt anholdt, eller også kunne de rejse hjem igen, siger Henrik Olesen, den centrale vagtleder i Københavns Politi.

Derefter besluttede gruppen den sidstnævnte løsning og rejste retur til Jylland.

Der var omkring 30 personer i gruppen, og politiet siger, at nogle af dem tilsyneladende har tilknytning til White Pride.

Det er en højreekstremistisk gruppe, der blev dannet i 1994, og som betegner sig selv som patrioter og nationalister.

På Østerbro var århusianerne involveret i flere slagsmål på værtshuse, lyder det fra politiet.

Præventiv anholdelse takkede gruppen altså nej til.

Det dækker over, at ordensmagten kan frihedsberøve borgere i nogle timer, selv om de ikke sigtes for at have overtrådt loven. Indgrebet skal være nødvendigt for at afværge for eksempel vold.

Selve kampen i Parken kan fra kl 18 følges live her på sitet

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri