Landsholdsspiller bliver hos AGF

Georgiske David Devdariani har forlænget sin kontrakt med AGF

David Devdariani bliver i AGF. (Foto: Ernst van Norde)
David Devdariani bliver i AGF. (Foto: Ernst van Norde)

David Devdariani bliver i AGF!

Den 22-årige midtbanespiller har fredag forlænget sin kontrakt, så den nu løber til sommeren 2013.

- David har gennemgået en rivende udvikling, siden han kom til AGF. Erik Rasmussen har vist ham den nødvendige tillid, og derfor er han vokset helt enormt med opgaven. Hans nye aftale løber frem til sommeren 2013, og jeg er sikker på, at han i de kommende år vil udvikle sig til en af de bærende spillere for AGF, siger sportschef Brian Steen Nielsen.

- Ikke kun fordi han har de spillemæssige kvaliteter, der skal til, men også fordi han altid giver sig 100 procent og besidder den rette vindermentalitet og ærgerrighed. Dyder, som vi værdsætter højt i AGF og gerne vil belønne, siger Brian Steen Nielsen.

Devdariani kom til AGF i august 2008 fra Olimpi Rustavi.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere