Graulund: For dårlig form

Når AGF dummer sig i slutminutterne, skyldes det dårlig form, mener Peter Graulund

Peter Graulund og AGF fik ikke nok ud af det mod AaB, og ifølge angriberen skyldes det, spillerne mangler den fornødne kondition. (Foto: Mick Anderson)
Peter Graulund og AGF fik ikke nok ud af det mod AaB, og ifølge angriberen skyldes det, spillerne mangler den fornødne kondition. (Foto: Mick Anderson)

AGF kunne have gjort det igen. Lukket et mål ind i slutfasen.

Efter at have kontrolleret begivenhederne på Energi Nord Arena gennem de første fem kvarter, så var AGF i slutfasen atter ved at smide det ene point væk, som 0-0 havde udløst.

Fire minutter før tid ræsede AaB-indskifteren Daniel Christensen igennem det århusianske forsvar, men alene med Steffen Rasmussen var den unge AaB’er ikke koldblodig nok, og AGF’eren kunne refleks-redde med skulderen.

Dermed undgik AGF med nød og næppe at falde i det samme hul for sjette kamp i træk. De seneste fem Superliga-kampe før opgøret i Aalborg havde AGF nemlig lukket mål ind inden for kampens sidste ti minutter.

– Jeg mener, det handler om, at vi ikke er i ordentlig form. I slutfasen mangler vi at få det sidste ilt til hjernen, så vi træffer de rigtige beslutninger, og det giver nogle dumme boldtab, siger Peter Graulund, der selv var bænket på grund af sygdom.

Mangel på kynisme
– Det er mangel på kynisme og mangle på rutine, der er skyld i den afslutning på kampen. Vi forsøger med de smarte berøringer og fikse afleveringer i stedet for bare at smække bolden ud over linjen eller op til AaB’s mål, sagde Peter Graulund, der dog var yderst opstemt over, at holdet undgik at indkassere mål for første gang siden udekampen mod FC Nordsjælland i slutningen af august.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere