Jakob Poulsen: Vi havde styr på det

Landsholdsspilleren var tilfreds med 0-0 mod AaB

Jakob Poulsen - her iført den ærgerlige attitude - var tilfreds med 0-0 i Aalborg. (Foto: Mick Anderson)
Jakob Poulsen - her iført den ærgerlige attitude - var tilfreds med 0-0 i Aalborg. (Foto: Mick Anderson)

Med 0-0 i Aalborg har AGF pludselig strikket en stime sammen på tre kampe i træk uden nederlag.

Og ifølge landsholdsspilleren Jakob Poulsen, så var pointet ikke i fare trods et massivt pres fra AaB i slutfasen.

- Jeg synes vi har fint kontrol på det. AaB har det frispark på overliggeren og den friløber til Daniel Christensen, men ellers skaber AaB ikke noget, sagde Jakob Poulsen til ekstrabladet.dk

- I dag skaber vi for få chancer, så i det lys så er 0-0 vel okay. Jeg synes specielt at vi virker trætte i kontrafasen, hvor vi ikke får nok folk frem til sidst. Men jeg tror bare at folk blive trætte til sidst og så er det fint nok at tage et point på udebane, mente AGF'eren.

- Jeg synes det er et cadeau til vores pres, at vi tvinger AaB til at tabe bolden så mange gange i opspillet. Vi har vel ti gange hvor vi erobrer bolden i god position, og det tæller til vores ære, sagde han og glædede sig over at en mindre god AGF-kamp udløste point.

- Jeg synes hele tiden, at vi har fastholdt vores stil, og vi har i de fleste kampe været modstanderen overlegne. I dag er vi mere kyniske og får en fin 0-0 hjem, sagde han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere