AGF-Steffen: Uheldigt, men fortjent

- Vi ville da gerne have fedtet en 1-0 sejr hjem, for det er træls at sejren igen forsvinder til sidst, men det er fortjent de får 1-1, siger AGF-målmand Steffen Rasmussen

Her scorer Jens Gjesing i eget net i slutminutterne (Foto: Lars Møller)
Her scorer Jens Gjesing i eget net i slutminutterne (Foto: Lars Møller)

- Havde den bold ikke ramt Jens Jens (Gjesing, red) var den sejlet forbi, så på den måde var det uheldigt. Men på den anden side er det fortjent at HB Køge får uafgjort, sagde AGF-målmand, Steffen Rasmussen, efter 1-1 i Herfølge.

Han mener, at århusianerne spillede en 'katastrofal anden halvleg'.

- Vi var i en super-situation, hvor de var tvunget til at komme frem, men vi spillede alt for arrogant og gjorde tingene meget svære, siger han.

HB Køge fik - som bekendt - udlignet på et selvmål efter 89 minutter.

- Det er da træls igen, at vi kun får uafgjort på et selvmål i afslutningen, men de havde chancer nok til at sikre det ene point flere gange i anden halvleg, siger Steffen Rasmussen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere