Romerlys blev smuglet ind om natten

Fodboldfans havde gemt romerlys på NRGi Park før søndagens kamp mellem AGF og Brøndby, som blev generet af kraftig røg

Kampen måtte stoppes i fire minutter, da fansene tændte romerlys. (Foto: Ernst van Norde)
Kampen måtte stoppes i fire minutter, da fansene tændte romerlys. (Foto: Ernst van Norde)

Natten op til kampen søndag mellem AGF og Brøndby havde ubudne gæster været inde på NRGi Park i Århus for at gemme romerlys.

Det er forklaringen på, at Brøndby-tilhængere kunne fyre store mængder romerlys af inde på stadion, selv om kontrollørerne før kampen visiterede dem, skriver stiften.dk

- Vi har efter kampen fundet flere små pakker med romerlys - i alt 12 styk. De var pakket ind i plasticposer og klæbet op med tape forskellige steder på stadion. Vi blev allerede under kampen opmærksom på, at nogle havde gemt romerlys inde på stadion, siger AGF's sikkerhedschef, John Bundgaard, til stiften.dk.

Mellem 20 og 25 romerlys blev antændt i begyndelsen af kampen. Røgudviklingen var så kraftig, at dommer Peter Rasmussen måtte afbryde kampen i flere minutter. Det var ikke muligt at se fra den ene ende af banen til den anden.

Ved tidligere kampe har der natten før store kampe på stadion været udstationeret vagter på stadion. Det var der blandt andet op til landskampen mellem Danmark og USA tidligere i november.

- Det vil vi nu kraftigt overveje at gøre som optakt til næste hjemmekamp mod Brøndby, siger John Bundgaard.

1 af 2 Brøndby-fansene havde ifølge AGF's sikkerhedschef smuglet romerlys ind natten før kampen. (Foto: Ernst van Norde)
2 af 2 Kampen måtte stoppes i fire minutter, da fansene tændte romerlys. (Foto: Ernst van Norde)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere