AGF belønner Dioh

Liberianeren var usynlig i går, men forlænger inden for få dage sin aftale med De Hvide helt frem til 2012

Dioh Williams og AGF er enige om en kontraktforlængelse. (Foto: Ernst van Norde)
Dioh Williams og AGF er enige om en kontraktforlængelse. (Foto: Ernst van Norde)

Selv om udlandet allerede nu ligner en realistisk mulighed for AGF-angriberen Dioh Williams, så lukker århusianerne ned for snakken om et vintersalg, når klubben inden for ganske få dage offentliggør en kontraktforlængelse med liberianeren.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger blev forlængelsen frem til 31. december 2012 forhandlet på plads i løbet af fredag.

En kontrakt, der kontant på lønchecken giver Dioh Williams belønning for sin lovende udvikling.

Det bliver næste gang
I går hyldede AGF-tilhængerne norske Håvard Flo som den bedste angriber i klubbens historie.

Dioh Williams burde have indløst et lod til fremtidens kåringer, da han kort før slutfløjtet løb fra Sønderjyskes Sölvi Ottesen. Men alene med Henrik Ipsen sparkede han langt over.

- Mit sidste træk bliver for langt, og så rammer jeg bolden forkert i afslutningen. Jeg ville ellers bare have lagt den over målmanden i det lange hjørne. Det skulle have været afgørelsen... men så må jeg jo bare score mod FCK næste gang, smilede liberianeren efter kampen.

LÆS ALT OM GÅRSDAGENS KAMP PÅ NRGI PARK I DAGENS UDGAVE AF EKSTRA BLADET.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere