AGF-anfører skuffet over pointtab

AGF kunne med en sejr over Sønderjyske havde knækket Superligaen, mente anfører Steffen Rasmussen, der dog glæder sig over den øjeblikkelige femteplads

Anfører Steffen Rasmussen er ikke tilfreds med det ene point, AGF fik mod SønderjyskE. (Foto: Claus Bonnerup)
Anfører Steffen Rasmussen er ikke tilfreds med det ene point, AGF fik mod SønderjyskE. (Foto: Claus Bonnerup)

Inden lørdagens opgør mellem AGF og Sønderjyske havde AGF vundet fem ud af seks hjemmekampe, men århusianerne fik ikke mere end et enkelt point ud af anstrengelserne.

- Det eneste, vi kan bruge, er pointet, der holder os på afstand af bunden, sagde målmand Steffen Rasmussen.

- Jeg synes egentlig, at vi fortjente sejren, men de var meget kompakte, så det var svært for os, fortsatte AGF-keeperen.

Med det ene point hopper AGF op på femtepladsen med fire point til FC Midtjylland på fjerdepladsen og ti point ned til Horsens på 11.-pladsen, så AGF kigger stadig begge veje i tabellen.

- Vi kunne måske have knækket den, hvis vi havde vundet i dag. Men det vigtigste er, at vi holder afstand til bunden, og jeg synes, at vi ligger lunt til, forklarede Steffen Rasmussen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere