Ingen tilbud til Ove Pedersen

Endnu har ingen klubber henvendt sig til AGFs afgående træner, der gerne vil vente med et halvt år med et nyt job

Ove Pedersen satser på at skrive kontrakt med en ny klub til sommer. (Foto: Ernst van Norde)
Ove Pedersen satser på at skrive kontrakt med en ny klub til sommer. (Foto: Ernst van Norde)

Ove Pedersen er godt i gang med at sikre AGF overvintring i Superligaens øverste halvdel for første gang i en lang årrække. Dermed er han også godt i gang med at sælge sig selv på bedste vis i forhold til det forestående farvel til den århusianske klub.

Ind til videre har der dog ikke været nogen henvendelser, forklarer han til spn.dk og erklærer sig mest åben for et jobfrit forår.

- Det vil være optimalt for mig at vente til sommer med at begynde i et nyt trænerjob. Jeg vil gerne begynde på en frisk fra starten af en sæson.

- Hvis jeg får nogle henvendelser nu, vil jeg selvfølgelig forholde mig til dem. Men der er ikke noget aktuelt på bordet nu, forklarer AGF-træneren til spn.dk.

Dermed synes han heller ikke umiddelbart inde i billedet i AaB, som han på rygteplan har været sat i forbindelse med. Nordjyderne mangler endnu at udpege en permanent afløser for Bruce Rioch, der fik sparket i sidste måned.

Ove Pedersen afløses i vinterpausen af Erik Rasmussen, der tiltræder i AGF efter at have holdt et halvt år trænerfri efter et succesfuldt ophold i FC Midtjylland.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere