Bookmaker: Ilsø på landsholdet

En bred vifte af superligaspillere byder sig til ligalandsholdets tur til Bangkok i januar, mener bookmakerfirmaet Scandic Bookmakers

Ken Ilsø har gjort det godt for oprykkerne fra sønderjyskE i denne sæson. (Foto: Andreas Szlavik)
Ken Ilsø har gjort det godt for oprykkerne fra sønderjyskE i denne sæson. (Foto: Andreas Szlavik)

Landstræner Morten Olsen har rigeligt at se til, når han skal udtage de spillere, der skal med ham på ligalandsholdstur til Thailand i begyndelsen af 2009.

Det mener bookmakerfirmaet Scandic Bookmakers, der har udbudt spil på en stribe spillere fra den hjemlige liga.

- Superligaen er så åben som aldrig før. Og der er mange interessante spillere, der i vores øjne har en chance for at komme med på turen, siger pressechef Frederik Skov til ekstrabladet.dk.

Han peger på AGF's venstre back Michael Lumb og SønderjyskE's angriber Ken Ilsø som nogle af de kaniner, Olsen kan finde på at hive op af hatten.

49 spillere nomineret
Det er dog ikke dem, spillerne indtil videre har spillet mest aggressivt på.

- Flest har sat penge på FC Nordsjællands Nicklas Pedersen, Danny Olsen fra FC Midtjylland og AaB's Anders Due, fortæller Frederik Skov med henvisning til, at der er tale om tre formstærke spillere.

I alt har Scandic Bookmakers nomineret 49 spillere.

Laveste odds tilfalder Jonas Borring, Martin Vingaard, Christopher Poulsen, Morten Nordstrand, Thomas Kristensen, Mathias 'Zanka' Jørgensen og Michael Krohn-Dehli, der giver pengene 1,10 gange igen, hvis de bliver udtaget.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere