AGF prøver at kapre Vibe-overgang

AGF har ikke opgivet kampen om Lasse Vibe

Lasse Vibe (th) har i rekordtempo udviklet sig til en Superliga-profil siden han skiftede til Sønderjyske for halvandet år siden (Foto: Polfoto)
Lasse Vibe (th) har i rekordtempo udviklet sig til en Superliga-profil siden han skiftede til Sønderjyske for halvandet år siden (Foto: Polfoto)

Nærmest på målstregen har AGF nu kastet sig ind i forsøget på at vriste Lasse Vibe ud af kløerne på IFK Göteborg.

Kilder i SønderjyskE bekræfter over for Ekstra Bladet, at klubben har accepteret et bud på Lasse Vibe fra AGF.

Lasse Vibes hjerteklub i Danmark er uomtvisteligt netop AGF, hvor han har fået sin opdragelse. Så Sønderjyske-profilen står nu i et kæmpe dilemma.

Se også: AGF-boss: Der sker ting i AGF's transfervindue

Han befinder sig netop nu i Göteborg, hvor han har bestået lægetjek, og kontraktforhandlingerne er langt fremme. AGF skulle imidlertid være parat til at strække sig langt i forsøget på at svinge Vibe-pendulet i deres favør.

For AGF vil Lasse Vibe både stå som en reel afløser for Aron Jóhannsson, samtidig med at hurtigløberen vil udgøre et alternativ på kanterne.

- Alt, jeg kan sige, er, at Lasse Vibe har flere muligheder. De er alle sammen yderst attraktive på den ene eller anden måde.

- Nu tygger vi på tingene, og så ser vi, hvor det lander. Mere har jeg ikke at tilføje, siger spillerens agent Mads Bach Lund til Ekstra Bladet.

Se også: Udlandet byder på Lasse Vibe

Affæren bliver yderligere kompliceret af, at en hollandsk midterklub også skulle have fået et bud accepteret hos SønderjyskE.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere