AGF-flop vil være squash-mester

Morten Moldskred nåede kun at spille to kampe for AGF, og han er lige rykket ned med Tromsø, men han har succes som squashspiller, og nu vil han være Norges bedste

Morten Molskred i AGF-tiden (Foto: Ernst van Norde)
Morten Molskred i AGF-tiden (Foto: Ernst van Norde)

Indkøbet af Morten Moldskred blev aldrig nogen succes for AGF, og han blev sendt videre til Tromsø i starten af 2013. Dem er den 33-årige offensivspiller så i den forgangne sæson rykket ned med, så det går ikke specielt godt med Moldskreds fodboldkarriere.

Til gengæld høster han succes som squashspiller, og han drømmer om at blive norsk mester senest i 2015.

- Jeg har spillet aktivt i omtrent et år nu. Jeg skal være norsk mester inden 2015. Det er målet, siger Morten Moldskred til iTromsø.

2014-mesterskaberne løber af stablen den 10. til 12. januar i Moldskreds hjemby Tromsø, og så kan han jo håbe at have et squashmesterskab med til næste sæson i den næstbedste norske fodboldrække. Han har kontrakt med Tromsø to år endnu.

0 kommentarer
Vis kommentarer