Martin Jørgensen forlænger: Stopper nok til sommer

AGF og Martin Jørgensen er blevet enige om et halvt års forlængelse. Veteranen forventer at stoppe til sommer

Martin Jørgensen tager et halvt år mere i AGF. (Foto: Rasmus Baaner)
Martin Jørgensen tager et halvt år mere i AGF. (Foto: Rasmus Baaner)

Martin Jørgensen regner med at afslutte karrieren til sommer, når hans kontrakt med AGF udløber.

Den 38-årige midtbanespiller har fredag forlænget sin kontrakt med den aarhusianske superligaklub med et halvt år, hvilket betyder, at han spiller den igangværende sæson færdig i AGF.

Se også: AGF skal slanke truppen

- Jeg er glad for, at vi blev enige. Jeg har altid gerne villet gøre hele sæsonen færdig og spille frem til sommer. Det får jeg mulighed for nu, siger Martin Jørgensen i en pressemeddelelse.

- Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, og jeg har ikke truffet den endelige beslutning endnu, men det bliver nok min sidste aftale, og jeg vil gøre alt for at sætte et ordentligt punktum, siger midtbaneprofilen, der har spillet størstedelen af sin karrieren i Italien.

Se også: AGF: Vi forlænger med Martin

Martin Jørgensen skiftede i 1997 fra AGF til Udinese, og han nåede også at optræde for Fiorentina, inden han i 2010 vendte tilbage til Aarhus-klubben.

Jørgensen er noteret for 102 landskampe for Danmark.

0 kommentarer
Vis kommentarer