Peter Sørensen afviser: Vi er ikke færdige

AGF-træner Peter Sørensen er ærgerlig over holdets afslutning på efterårssæsonen, men understreger, at holdet bestemt ikke er færdige i Superligaen

AGF-træner Peter Sørensen. (Arkivfoto: Rasmus Baaner)
AGF-træner Peter Sørensen. (Arkivfoto: Rasmus Baaner)

I krogene hviskes der om krise, og blot en enkelt sejr i de sidste fem kampe har ikke været med til at tysne på de kritiske tunger. AGF overvintrer på Superligaens ottendeplads, efter at holdet ellers havde præsteret flot i begyndelsen af sæsonen.

Men træner Peter Sørensen mener ikke, at man skal afskrive AGF, og minder kritikkerne om, at klubben også har spillet gode kampe i efteråret.  

- Det er ikke, hvad vi havde håbet, men havde vi nu mødt et hold, der ikke var bedre end os, og havde haft tre point mere, så havde det ikke set forfærdeligt ud i tabellen. Det er ikke, fordi jeg vil male noget rosenrødt, når det er gråt. For det er gråt. Men jeg minder om, at vi ikke er færdige, siger Sørensen til Jyllands-Posten.

Se også: Jakob Poulsen er ønskespilleren i FC Midtjylland



Se også: Esbjerg-træner har to ønsker før lodtrækning

- Vi slutter nede, det gør lidt ondt, det skal vi arbejde med i ferien. Jeg kan godt forstå, at andre er kritiske, for det er der grund til. Det har i perioder været under niveau. Men der har også været kampe med godt spil, og det skal med i en større analyse.

Fra ottendepladsen har AGF blot tre point ned til nedrykningsstregen, men hvis holdet kigger den anden vej i tabellen, er der til gengæld heller ikke mere end tre point op til Brøndby på fjerdepladsen. 

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer