AGF og Putros stopper samarbejdet

Frans Dhia Putros forlader AGF et halvt år før kontraktudløb, og Mohammed Abu får ikke forlænget sin kontrakt

Højre backen Frans Dhia Putros havde egentlig først kontraktudløb med AGF til sommer, men han forlader allerede nu klubben. Det meddeler klubben på deres hjemmeside.

- Frans er en dygtig spiller og super professionel i sin tilgang til jobbet som fodboldspiller. Han træner altid hårdt og er nået langt på sin vilje. Desværre har han ikke udsigt til spilletid på AGF's førstehold, og derfor har vi nu valgt at ophæve kontrakten, siger sportschef Brian Steen Nielsen.

Se også: Datoer for pokalsemifinaler fastlagt

Putros har i efteråret været lejet ud til Silkeborg, hvor han har spillet otte kampe. Et godt bud er, at han fortsætter karrieren i 1. divisionsklubben, men det er der endnu ikke noget officielt om.

Frans Dhia Putros siger farvel til AGF med vemod.

Se også: AGF-boss: Danny Olsen kan erstatte Sloth

- AGF har betydet alt for mig. Jeg er taknemlig for alt det, klubben har givet mig, og jeg vil gerne takke alle omkring AGF. Jeg er glad for, at jeg nåede at få debut for førsteholdet. Det betyder meget for mig. Nu lykkedes det mig ikke at erobre en plads på holdet, men sådan er det i fodbold, og jeg er parat til et nyt eventyr, siger han.

AGF meddeler desuden, at de ikke forlænger lejeaftalen med Mohammed Abu, der er ejet af Manchester City.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer