Tøffe: AGF-profils bundniveau skræmmer mig

Ekstra Bladets klummeskribent sætter spot på de fire profiler, der hver især skal redde bundholdene fra nedrykning

AGF er i frit fald ned gennem Superliga-tabellen.

Og det skyldes ikke kun defensiven, hvor keeper Emil Ousager stadig ikke har haft muligheden for at fejre et clean sheet.

Næ - oppe i den anden ende af banen har det haltet endnu mere. De seneste fire kampe har AGF'erne ikke formået at score, og det er heller ikke fordi, at de ligefrem har vadet i chancer undervejs.

Nedturen skyldes ikke mindst én mand, hvis man spørger Canal 9's ekspert og Ekstra Bladets klummeskribent, Stig Tøfting.

- Jeg har været så skuffet over hans forår. Ja, faktisk har han nærmest underpræsteret det seneste halve år. Hvem husker ikke hans fantastiske præstation i Parken i august, hvor han tog hele ligaen med storm? Jeg er udmærket klar over, at balladen med Peter Sørensen har tæret på ham, men come on! Sørensen er fortid, og nu har Sloth en træner, der giver ham meget lang snor.

Se også: Tøffe: Her er Cornelius to store problemer

- Der er simpelthen ingen undskyldninger for at præstere så dårligt så længe, og hans bundniveau har skræmt mig. Han er MANDEN, der kan redde AGF fra nedrykning, men det kræver, at han tager ansvar for klubbens offensive spil, skriver Tøfting i sin klumme i dagens avis. En klumme, der også kan læses i sin fulde længde i Ekstra-linket herunder.

I klummen sætter Tøfting spot på fire profiler, som kan være altafgørende for klubbernes muligheder for redning. Det gælder SønderjyskE's Marin Skender, FC Vestsjællands Jean-Claude Bozga, Viborgs Thomas Dalgaard - og altså AGF's Casper Sloth.

Sport og Spil Tøffes dom: De afgør bundkampen

AGF og Casper Sloth tager fredag aften imod FC Midtjylland.

0 kommentarer
Vis kommentarer