Brian Steen antyder Fredberg-farvel

Måske er tålmodigheden ved at være brugt op med Fredberg som træner, efter endnu et nederlag til AGF

Træner Jesper Fredberg. (Arkivfoto: Ernst van Norde)
Træner Jesper Fredberg. (Arkivfoto: Ernst van Norde)

AARHUS (Ekstra Bladet): Brian Steen Nielsen står med hænderne i lommen. Nok en gang skal han forholde sig til, at AGF har tabt med træner Jesper Fredberg på bænken.

Fredberg diskede op med sit sjette nederlag i træk som træner efter 1-2-nedturen mandag aften mod Brøndby. Og sportschef i AGF, Brian Steen Nielsen, er måske ved at tænke i alternativer til trænerposten.

- Vi henter ikke nogen støtte ind til Jesper, vi kører sæsonen færdig, som tingene er. Men der er ingen, der kan sige, hvordan det ser ud til sommer, siger sportschefen og antyder, at der kan ske ændringer, hvis klubben ryger ud af Superligaen.

Se også: TV: Brøndby forværrer AGF-krisen

Selvom det går mere end skidt for AGF, er Brian Steen alligevel tilfreds med Fredberg lige nu.

- Jesper klarer den fint både i medierne og omklædningsrummet. Men også på træningsbanen.

Hvis Fredberg skulle føle sig truet på sin post, kan han bare komme til Brian Steen Nielsen.

- Det er en hårdt tid for os alle sammen lige nu. Men vi er fuldstændig åbne over for hinanden, og vi kan komme til hinanden med alt - også Jesper, siger sportschefen.

Se også: TV: AGF føler sig snydt for straffespark

Selvom AGF tabte til Brøndby, og holdet nærmer sig nedrykningstregen, har sportschefen stor tro på, at holdet kan forhindre nedrykning.

- Jeg synes, holdet klarer den godt, selvom vi har tabt seks kampe nu. Vi må bare erkende, at vi også har mødt hold, der var bedre end os.

AGF ligger nu nummer 10 i Superligaen med 29 point efter 28 kampe.



28. spillerunde i Superligaen:

FC Vestsjælland-OB 1-0 (0-0)
1-0 Daniel Høegh (47. minut/selvmål)
Tilskuere: 2.794

AaB-Randers FC 1-2 (1-2)
0-1 Jonas Kamper (11. minut). 1-1 Jakob Ahlmann (15. minut). 1-2 Ronnie Schwartz (37. minut)
Tilskuere: 10.005

SønderjyskE-FC Nordsjælland 3-1 (1-0)
1-0 Rubin Okotie (32. minut). 2-0 Bjørn Paulsen (58. minut). 2-1 Jens Stryger Larsen (70. minut). 3-1 Rubin Okotie (90. minut)
Tilskuere: 2.746

FC Midtjylland-Viborg 5-2 (1-1)
0-1 Patrick Banggaard (20. minut/selvmål). 1-1 Sylvester Igboun (25. minut). 2-1 Marco Larsen (59. minut). 3-1 Petter Andersson (79. minut). 3-2 Kevin Mensah (84. minut). 4-2 Petter Andersson (86. minut). 5-2 Eyjolfur Hedinsson (90. minut)
Tilskuere: 8.903

AGF-Brøndby 1-2 (1-1)
1-0 Kasper Povlsen (11. minut). 1-1 Thomas Kahlenberg (36. minut). 1-2 Andrew Hjulsager (64. minut)
Tilskuere: 9.634

FC København-Esbjerg 2-2 (2-1)
0-1 Jakob Ankersen (7. minut). 1-1 Igor Vetokele (23. minut). 2-1 Christian Bolaños (38. minut). 2-2 Jakob Ankersen (90. minut/str.)
Tilskuere: 11.917

0 kommentarer
Vis kommentarer