Efter kollaps: AGF-ikon nægter at give op

- Det ser værre ud end for et par timer siden, men vi kan stadig klare det, fastslog Martin Jørgensen efter nederlaget til Viborg

Martin Jørgensen vil ikke kaste hånklædet i ringen, selv om han og AGF er i dyb krise. (Foto: Claus Bonnerup)
Martin Jørgensen vil ikke kaste hånklædet i ringen, selv om han og AGF er i dyb krise. (Foto: Claus Bonnerup)

VIBORG (Ekstra Bladet):

Martin Jørgensen fightede så det bragede og han serverede også et par frispilninger til Jesper Lange, som burde være omsat bedre.

Men sådan gik det ikke – og derfor måtte veteranen kvidre nogenlunde den samme sang, som han har gjort så mange gange på det seneste.

Se også: TV: Her bombes AGF mod 1. division

Syv nederlag på stribe – og en enkelt scoring 630 minutter.

Det er fiasko, så det batter, men eks-landsholdsspilleren nægter at give op.

- Selv om det nu ser mørkere ud end for et par timer siden, bliver vi nødt til stadig at tro på det. Og det gør jeg rent faktisk – blandt andet fordi vi ikke tidligere har spillet så kontrollerende, som vi gjorde, indtil Viborg fik deres første mål, sagde Martin Jørgensen.

Se også: Nyt AGF-chok: Danny skal hasteopereres

- Jeg ved godt, at det er målene, der tæller. Og skal vi overleve, skal vi have gang i scoringen. Men positivt i forhold til tidligere er, at vi nu er begyndt at skabe chancer. Så der er stadig basis for og tid til et vendepunkt, fastslog han.

- Nu skal vi sundet os oven på dette. Og ha ve analyseret det, der både var godt og skidt. Så må vi videre. Og vi bliver altså nødt til at tro på, at det kan ske med disse spillere – for vi har ikke andre, konstaterede han, der atter engang fremstod som sit holds bedste.

AGF er i øjeblikket placeret på sidstepladsen i Superligaen med 29 point. Det samme antal har SønderjyskE, der også er under stregen, mens Viborg med sejren kravlede op på den sikre side med 30 point.

Danny Olsen (t.v) kan blive redningsmanden for AGF, hvis traditionsklubben skal forny billetten til Superligaen i næste sæson. (Foto: Ernst van Norde) Superligaen Stort overblik: Overlever din Superligaklub?

0 kommentarer
Vis kommentarer