Brian Steen svarer fans igen: Jeg går ingen steder

Fansene vil have Brian Steen til at gå, men det har han ingen intentioner om

Brian Steen Nielsen. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Brian Steen Nielsen. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

AARHUS (Ekstra Bladet): - Tag dit tøj og gå Brian Steen…

Råbene var taktfaste fra en flok fans, der havde taget opstilling på den nederste del af tribunen efter sidste dommerfløjt. Og de blev ledsaget af et par bannere, hvoraf det ene krævede ”ledelsesudrensning nu”.

Men står det til Brian Steen selv kommer det ikke til at ske. Heller ikke selv om, at han på alle sociale medier meget længe har været gjort til hovedskurk for den århusianske fodboldfiasko, og heller ikke selvom han nu er medansvarlig for tre nedrykninger.

- Jeg går ingen steder. Jeg har det forfærdeligt lige nu, og jeg står gerne på mål for kritik. Vore fans har grund til at være skuffede, og jeg har respekt for, at de ytrer sig. Men det der gør mest ondt på mig sidder inde i mig. Det får mig dog ikke til at vakle i troen på, at jeg vil blive i jobbet, fastslog Brian Steen efter 3-0 nederlaget.

SE TIFOEN MOD BRIAN STEEN NIELSEN I TOPPEN AF ARTIKLEN

Se også: Opgivende AGF-fans: Rend mig noget så grusomt



Se også: TV: Totalt sammenbrud: AGF er i 1. division!



(Foto: Claus Bonnerup)
(Foto: Claus Bonnerup)


Han står blandt andet for at skulle hyre en træner med henblik på næste sæson – og det er et arbejde, som han gerne ser afsluttet hurtigst muligt.

- Men jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske nu. Skal bestyrelsen ind over? Det er en af de ting, som jeg forhåbentlig får klaret i løbet af de næste dage, sagde Brian Steen.

Den nuværende Horsens-træner Johnny Mølby er en af dem, der oftest er nævnt som ny mand i AGF. Men sportschefen havde – som ventet - ikke kommentar til navne. Heller ikke når det handler om spillere.

- Nu skal vi have kigget på det hele. Så må vi reagere ud derfra, sagde den udskældte sportschef.

Se også: Få det store Superliga-overblik her

0 kommentarer
Vis kommentarer